“Er min uddannelse overhovedet mig?”

”Hej Zoey.

Jeg har i nogle år været meget usikker på, hvad jeg skal uddanne mig til. Det lyder nok som et problem, rigtig mange har, men det er faktisk ved at være rigtig trættende i længden. Nu har jeg så besluttet mig for, at jeg gerne vil læse jura, men alligevel er der noget inde i mig, som bliver ved med at gnave. Tanken af om det nu er det rigtige. Jeg føler, at det måske bliver for hårdt for mig? Jeg håber, du kan komme med nogle gode råd.

Med venlig hilsen Ivalu”

Kære Ivalu,
Tak for dit spørgsmål.

De første to kort jeg fik til dig var:
Yes!
Improving health

Og for at svare helt kort på dit spørgsmål, så ja, det vil blive hårdt for dig at læse jura. Når jeg lige spørger ind til, om det er det rigtige for dig at gå i gang med, så får jeg et nej. Det er som om, at det ikke helt er dig. Det næste kort indikerer, at de helbredsmæssige skavanker der har været på det seneste, nok skal gå over snart. Men bare lige giv det lidt tid! Jo mere du begynder at mærke efter, hvad det er du virkelig gerne vil, jo bedre vil du få det i kroppen.

De to næste kort jeg fik til dig var:
The Hermit
The Empress

Kortene er fra den Store Arcana og de fortæller om et større skifte i dit liv. Kortene indikerer, at det er tiltrængt, at du bruger noget tid alene. Det vil være godt for dig at begynde at have noget dig-tid, hvor du kan fokusere på hvordan du egentlig har det indeni. Det handler om, at du skal begynde at opdage, hvad det egentlig er du gerne vil med dit liv. Hvis du har et ønske om, at lave noget mere meningsfyldt, så er der hermed grønt lys, til at gå i den retning. Vælger du at gøre det, vil der være masser af medvind og glæde til dig. Jeg får at vide, at det er tid til, at du giver dig selv lov til at udleve dine drømme. Så mærk efter i dig selv og vær ærlig overfor dig selv.

Varme hilsner,

Zoey Adrianna

Zoeys brevkasse

Zoey Adrianna er 31 år, bosat i København og arbejder til dagligt med den spirituelle verden som clairvoyant og englekortlæser.

Når hun ikke er på arbejde, nørder hun yoga, meditation og læser spirituelle bøger. Men selvom meget af tiden går med clairvoyance, karma og krystaller, så er hun bestemt ikke for fin til at skifte Buddha ud med bandeord og byture engang imellem.  

Læs mere om Zoey her