"Hva' så boss, skal vi have en champagnesjus?"
"Hva' så boss, skal vi have en champagnesjus?"

Få en fiaskofri julefrokost

Undgå katastrofer, selvom sprutten flyder ind og hjernen sætter ud

2. december 2010 af Andrea Boesgaard

Få en fiaskofri julefrokost

Det er ved at være den tid på året, hvor de årlige firmajulefrokoster kalder - og traditionen tro betyder det masser af sprut, kysseri i krogene og pinlige historier mandag morgen. Vil du gerne undgå at blive hovedpersonen i en af de pinlige historier? Så følg Womans råd til en god julefrokost (der måske endda kan gavne din karriere!)

Pas på...

Pas på den indre, onde sladdertante
Det er fristende at lokke yndlingskollegerne hen i hjørnet for at sladre om chefen, hende den billige nede fra receptionen og hvordan den gifte fyr i regnskabsafdelingen igen i år snaver med den sidst tilkommende på kontoret...Men lad være! Når der kommer lidt alkohol med i billedet, risikerer du, at dine vittige betragtninger bliver decideret ondskabsfulde og meget sårende. Og jo ondere de er, desto mere kan du være sikker på, at dem du sladrer om nok skal få dine ord referet...

 

Drik dig ikke fra sans og samling
Det er ok at skylle drinks ned til et niveau, hvor du har det sjovt - men det er ikke ok, at du bliver så plørefuld, at smider alt tøjet på dansegulvet, fotokopierer din bare mås eller savler dig gennem en samtale med chefen. Husk, at det stadig er dit arbejde, det drejer sig om, og hvis du drikker for meget, er det den direkte vej til skam, ydmygelser og fremtidig drillerier fra kollegerne.

 

At score eller ikke at score?
Er du fristet til at løbe med ham den lækre sælger bare for at dyrke vild og svedig sex en enkelt nat? Så tænk lige på bagsiden af medaljen, inden du slæber af med ham. Er han typen, der vil kæfte op om sit scoop? Vil han svine dig til og trække dit ry gennem sølet? Eller vil det bliver umuligt for dig at arbejde sammen med ham fremover, fordi du ikke kan lade være med at tænke på, at hans lem var inde i dig?

 

Gå hjem i ordentlig tid
Lad være med at blive til den sidste gæst er gået og lyset er tændt - hvad enten du falder i søvn under bordet eller danser på bordet til solen står op, så viser du din boss, at du mangler selvkontrol og ikke ved, hvornår du skal stoppe, hvis du bliver til den bitre ende. Under forudsætning af, at din boss stadig er til stede.

Gør i stedet...


Skab kontakter
Du kan faktisk godt bruge julefrokosten til lidt karriere-fremmende benarbejde - hvis du altså lader være med at hænge op af dine allernærmeste kolleger hele natten og i stedet kommer ud og netværker lidt! Det lyder måske ikke just tiltalende at bruge tiden på at tale høfligt med mere eller mindre fremmede kolleger, men tænk på perspektivet - hvis du får venner i nye afdelinger, kan det måske føre til nye helt andre jobmuligheder...