Hvid plet efter deodorant
© iStock

Får du (også) hvide pletter på tøjet efter din deodorant? Sådan slipper du af med dem

Det er ikke så svært, når du først får det lært

4. april 2018 af Rie Louise Kirkebjerg

Du har stolt slæbt dig selv til træning, og da du kommer hjem igen, vil du vaske dit lugtende og våde træningstøj. Til din rædsel opdager du de store, hvide plamager under armene på din sorte træningsbluse, som afslører dit heftige overforbrug af deodorant. Hvad gør du? Jo, nu skal du høre.

Du kan godt slippe af med de hvide deodorantmærker

Det er svært at undgå de irriterende, hvide plamager under armene, hvis du bruger deodorant for at mindske svedlugten, når du giver den gas i fitnesscenteret. Det er nemlig næsten umuligt at undgå, at deodoranten rammer tøjet. Heldigvis er eddike effektivt, og vi har herunder beskrevet, hvordan du kan bruge det til at fjerne hvide deodorantpletter på dit tøj. 

Sådan gør du

  • Brug en svamp til at duppe eddike på de steder, der har hvide plamager
  • Lad det virke i en fem minutters tid
  • Vask din trøje i vaskemaskinen, som du plejer

Slip for de hvide deodorantpletter

Før det når så langt, at du pludseligt har hvide pletter på din yndlingskjole, fordi du skulle nå at spraye deo på i sidste øjeblik inden byturen, er der et par tips, du kan følge, for helt at undgå plamagerne:

  • Lad din deodorant tørre HELT, før du tager tøj på. Vi ved, at det kan virke uoverskueligt en travl mandag morgen, men det virker!
  • Brug vådservietter til at fjerne de hvide plamager. Det kan du gøre som en hurtig løsning, hvis du pludselig opdager dem under armene.
  • Hvis du opdager en ny, hvid plet på din bluse, så gnid den af med et par strømpebukser. Ja, det lyder underligt, men pletterne opløses af nylonfibrene. 

Kilder: Heloise, Dove

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori