Festival pakkeliste med alt det vigtige
Find alt det vigtigste til din pakkeliste til årets festival her. © Getty Images

Har du (næsten) glemt, hvordan det er at være på festival? Disse ting MÅ du bare have med

Vi hjælper dig på vej, hvis du mangler hjælp til at komme godt afsted på festival!

15. juni 2022 af Henny Müller Dahl

Festivalsæsonen er endelig over os, og efter alt for lang tid med en virus, der starter på C og slutter på 19, er vi nok mange, der næsten helt har glemt, hvordan det egentlig er at vade rundt i mudder, blive trådt over tæerne foran den store musikscene og ikke drikke meget andet end kolde (og lunkne) øl flere dage i streg. 

Men frygt ikke, hvis du synes, at dit minde svigter dig lidt, og du føler dig lettere forvirret over, hvad det nu egentlig lige er, du altid plejer at medbringe, når du tager på festival. Som en hjælp til dig har vi her samlet de mange vigtige ting, som er gode at have med på pakkelisten, inden du drager afsted mod høj musik, godt selskab og (forhåbentlig) masser af sol. 

Pakkeliste til festival
Der findes en del ting, som er gode at have med på din festival pakkeliste. © Getty Images

Festival pakkeliste: Det mest essentielle 

  • Festivalbilletter – ellers er der nok ikke så meget at komme efter! Undersøg, om det er et krav at printe billetten ud. I de fleste tilfælde er det nok at have den på telefonen. 
  • Kreditkort – enten i fysisk form eller på din telefon. 
  • Medicin / prævention – uanset om du har en astma-inhalator eller bruger p-piller, så er det selvfølgelig vigtigt, at du husker den del, når du pakker. 
  • Muligvis ID – det kan være en god idé at have noget ID med, hvis festivalen på nogen måde kræver det, men pas selvfølgelig på med at medbringe dit helt nye pas, som du helst ikke skal miste væk lige inden din rejse til Barcelona eller New York
  • Telefon – både til nødstilfælde, til at sende fulde beskeder og til at tage billeder, selvfølgelig. 
  • Powerbank – så du altid kan være sikker på, at din telefon har strøm. 
Festival pakkeliste
Har du styr på de mest essentielle ting på din pakkeliste til festival? © Getty Images

Festival pakkeliste: De vigtigste hygiejneprodukter

  • Håndsprit
  • Vådservietter
  • Enkelte toiletruller
  • Solcreme
  • After sun
  • Bind eller tamponer
  • Deodorant
  • Shampoo og kropssæbe
  • Briller og kontaktlinser
  • Tandbørste og tandpasta 
  • Håndklæde 
  • Ørepropper
  • Tørshampoo 
Hygiejneprodukter på festival pakkeliste
Det er vigtigt at inkludere diverse hygiejneprodukter på din pakkeliste til festival.© Getty Images

Festival pakkeliste: Tøj, der passer til vejret 

  • Nogle sæt undertøj 
  • Strømper til alle dage 
  • T-shirts og toppe 
  • Shorts 
  • Bukser – ét par er ofte nok 
  • Hættetrøje eller sweater 
  • Regnfrakke 
  • Sneakers 
  • Sandaler 
  • Gummistøvler 
  • Bikini eller badedragt – hvis det giver mening 
  • Solbriller 
  • Kasket eller bøllehat 
Tøj på pakkelisten til festival
Det er vigtigt at pakke det helt rigtige tøj til at have med på festival. © Getty Images

Festival pakkeliste: Udstyr til din camp 

  • Telt 
  • Sovepose 
  • Liggeunderlag 
  • Hovedpude – gerne én, der fylder lidt mindre 
  • Campingstol 

Festival pakkeliste: De gode (men ikke livsnødvendige) ting 

  • Negleklipper 
  • Affaldssække 
  • Højtaler 
  • Vandflaske 
  • Kop i stål
  • Gaffatape – til når ting går i stykker 
  • Hovedpinepiller 
  • Kortspil eller andet til drukspil 
  • En form for bestik og service 
  • Oplukker 
  • Tyggegummi 
  • Slik 
  • Kondomer 
  • Taske eller rygsæk 
  • Plaster og vabelplaster 
  • Spejl 
  • Pincet 
  • Hårelastikker 
  • Hårbørste 
  • Køletaske

Festival pakkeliste
Det kan være rart at have nogle ekstra ting med på pakkelisten til festival, selvom de ikke er livsnødvendige.© Getty Images

Medbring aldrig alt for værdifulde ting på festival 

Som vi alle ved (selvom det godt kan være, at det er længe siden, vi har været afsted), så er et festivalområde oftest fyldt med glade (og lidt berusede) mennesker. Det hele kan være en lille smule kaotisk, og taber du noget, er det hurtigt, at det bliver væk. Derfor er det selvsagt altid en god idé at tænke over, hvad du egentlig vil medbringe, når du laver din pakkeliste til festival. 

Er du for eksempel nervøs for at medbringe din splinternye iPhone, kan det være, du skal undersøge, om du har en gammel mobil fra 00'erne liggende i en skuffe – hvis du altså kan undvære din iPhones funktioner i de pågældende dage. 

Rigtig god festival!