Hvis der er en, der kvalificerer til rollen som Hollywoods førsteelsker, så er det da lækre George Clooney. I utallige film har han spillet den frække elsker, der ganske uden problemer får alverdens kvinder til at dåne - men nu skal det være slut, har han besluttet! George vil nemlig droppe de romantiske roller, siger han.
- De mænd, der overlever i årevis i branchen, finder en måde at komme ud over den rolle, siger Clooney.
- Jeg vil ikke være 60 og lave elskovsscener med 35-årige skuespillerinder.
Og det er ikke bare tomme trusler fra den 44-årige stjerne - han har nemlig allerede gjort sit for at slippe af med sit sexede image. I hans to seneste film kastede den grånende godte sig således ud i rollen som henholdsvis småfed tv-journalist (i filmen Good Night And Good Luck) og en overvægtig CIA-mand (i Syriana).
Lad os håbe, at han ombestemmer sig! Vi vil se George.......