Alt det, vi savner ved at gå i SFO
Hvor vi dog savner snobrød! © Gettyimages, Tress.com

14 grunde til, at vi savner at gå i SFO

Vi skulle aldrig tænke på at købe fødselsdagsgaver eller julegaver, for bare efter en krea-dag i SFO'en, var de alle i hus

14. januar 2021 af Amalie Remmer Kildebro

1. De gode tider, hvor vi bare hang ud med vores venner efter skole. HVER DAG. Så bliver det næsten ikke bedre. 

2. De fodrede os. Godt nok var det ostemadder, leverpostejsmadder med agurk og halve bananer, som nok havde ligget lidt for længe i køleskabet. Men mad, det var det!

3. Der var nogen, som tog sig af os, og holdt øje med, om vi lavede ballade. Nu er det bare os selv, der har det job, og for at være ærlige, så går det nogle gange ikke særlig godt... Eller er det bare os? 

4. Vi skulle aldrig tænke på at købe fødselsdagsgaver eller julegaver, for efter en enkelt krea-dag i SFO'en var de alle i hus. En malet sten med fjer på? Det var jo den perfekte gave til mor. Og en tegning fyldt (nærmere angrebet) med palietter og glimmer? Liiige hvad din bedsteforældre havde ønsket sig. 

5. Udflugterne! Og det bedste ved dem var? Du skulle bare møde op – dine forældre havde betalt for turen, smurt en kæmpe madpakke (sikkert med en mælkesnitte i) og givet dig nogle lommepenge med på turen. Ja, tak! 

6. Der var ALTID noget sjovt at lave efter skole. Nu? Ikke så meget. 

7. Vi savner at låne SFO'ens fastnettelefon for at ringe til vores forældre og høre, om vi kunne tage med vores venner hjem og lege. Gode tider! 

8. Hvis du missede en dag i SFO'en, kunne du være sikker på, at du gik glip af noget mega cool. Måske havde dine veninder snakket med en fra de højere klasser, eller så havde pædagogen Dorthe haft flødeboller med til alle. 

9. Vi savner ture i svømmehallen, på net-cafeer, i biografer og alle de andre små ture, som SFO'en kunne finde på at arrangere. 

10. Vi savner at cruise i Mooncars dagen lang. Det var uden tvivl det sejeste køretøj at køre i – mon vi burde anskaffe os en nu? Vi ville jo være så cool! 

11. Male på toiletpapirsruller, ansigtsmaling eller at gro karse i mælkekartoner. – der var ALTID noget kreativt at tage sig til

12. Bål, bål og atter bål. Når vi tænker tilbage, så føltes det, som om der altid var et bål i gang i SFO'en. Uanset sæson. 

13. ... og bål betyder snobrød! Hvordan vi kan savne det rå brød med masser af marmelade fra den blå spand, ved vi ikke – men det det gør vi altså! 

14. En ting, som vi dog vil sige ikke var fedt ved SFO'en, var at være den sidste, som blev hentet. Det var, som om vi gennemlevede Palle alene i Verden i real-life (bare uden alt slikket). Grusomt! 

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.