Har din kæreste nøgenbilleder af sin eks?

En læser har fundet nøgenbilleder af sin kærestes ekskærester på hans harddisk. Beholder han dem som et trofæ, og hvad skal hun tro?

26. april 2015 af Marianne Fischer

Kathh:Min kæreste har den her harddisk, som jeg er kommet til at gå ind i. Jah, det var forkert. Men han har gået og sagt, at han har nøgenbilleder af sine ekser - sådan lidt i sjov. Nu skulle jeg jo se, om det passede. Og jo det gjorde det sørme,. Godt gemt af vejen. Han har pornobilleder og et par noveller. Det er helt fair, og det har jeg ikke noget problem med. Hans gamle gamle eks er egentlig heller ikke så stort et problem, men det gør da lidt ondt. Men da jeg så hans sidste eks, begyndte jeg faktisk at tude. Det ramte sku. De havde været sammen i fire-fem år, og hun er generelt et ømt punkt for mig (jeg er meget jaloux).

Har jeres kæreste nøgenbilleder af deres eks? Eller har du selv?

Se, hvad de andre siger:

Never: Håber jeg godt nok ikke, han har. Han har ikke gemt noget, der ligner et nøgenbillede af ham - eller andre billeder for den sags skyld. Syntes det er noget virkelig mærkeligt noget at gemme nøgenbilleder af ekskærester/flirter.

Kathh: Vi har haft samtalen (før jeg viste, han rent faktisk havde nogen). Jeg mener, at dem sletter man selvfølgelig, når man slår op - både af respekt til eksen og til den eventuelle nuværende og fremtidige kæreste. Men han blev bakket op af broderen og vennen, og de sagde: "Jah, det siger mænd, at de gør, men de har altid en backup et eller andet sted."

Endag: Ville godt nok blive sur, hvis det var mig

Ekima: Min kæreste har selv sagt, at man sletter den slags ud af respekt, så jeg håber da så sandelig ikke, at han har det - og ellers tror jeg ikke, at jeg ville kunne være sammen med ham. Det er altså en grænse og slet ikke det samme som porno. Jeg tror desuden ikke på det med, at alle mænd gemmer den slags, da jeg stoler 100% på min kæreste.

Ville han også synes, at det var fedt, at du havde nøgenbilleder af dine ekskærester, flirts eller for den sags skyld venner? Jeg synes, det er for tæt på. Den slags billeder er noget, man har imellem hinanden i et forhold/en flirt, og når det er ophørt, så ophører den intimitet også. Men folk er forskellige. Det er jo dig, der skal finde ud af, hvad du kan acceptere.

Galrukh: Hvor gammel er din kæreste?

Kjol: Jeg hader sådan nogle undskyldninger med, at sådan er mænd. Som om man ikke kan forvente, at mænd har respekt og fornuft og kan handle ud fra andet end urinstinkter. Jeg kan godt forstå, at du bliver rigtig ked af det. Især når det lyder til, at han godt ved, at de er der, så det ikke bare er en ren forglemmelse i en afsides mappe et sted. Porno er noget helt andet, fordi han ikke kender pigen. Jeg har faktisk ikke rigtig noget godt råd til, hvad du skal gøre, for det er et svært dilemma, men jeg synes, du skal fortælle ham hvordan det sårer dig og måske få en forklaring.

Kathh: Han er 31. 

(…)

1987-male: Spænd sikkerhedsbæltet. Det er ikke hensigten, men indlægget kan virke provokerende på nogen:

Jeg synes faktisk at det er ret slemt. Desværre. Jeg ville ønske at jeg kunne skrive det modsatte og sige, at der ikke lægger noget det. Men jeg tror at de billeder bliver brugt som en slags cv over kvinder man har opnået noget med. De er alle sammen trofækvinder, når de er ekser, er nøgne og han bevarer billederne. Jeg kan ikke lide den kombination. Dermed bliver kvinden set som et objekt, og ikke en individuel personlighed, og det er her jeg ser problemet. Han bruger dem som en slags ego bekræftelse på "så cool er jeg". Jeg ved godt hvor han vil hen. Han vil sige til sig selv, at han har succes. Det har han sikkert også, men måler man succes på denne måde? Måler man den i stedet for ikke i, hvordan man afslutter et parforhold? At den anden person stadig synes godt om en som menneske, selvom man ikke er sammen mere.

Løsning, hvis du vil have en? Fortæl ham at kvinder ikke er "golden globe statuetter" man stiller ind i et skab og finder frem en gang imellem, når vennerne kommer forbi. Det kan man gøre med ting, men kvinder er ikke ting. De er mennesker med følelser og værdier. Det er forskellen. Ser han den forskel, stopper han også med det. Det håber jeg virkelig at han gør. For din skyld. Og for andres skyld. Pyh, stakkels dig, jeg synes du skal tale med en veninde om det hvis du har svært ved at slippe det.

Hello-Mr.: Kære piger. Prøv lige at læse spørgsmålet en gang mere. Hun fortæller, at kæresten HAR sagt, han har nøgenbilleder af hans ex. Altså er der ikke noget hemmeligt over det... At HUN så finder det nødvendigt at SNAGE ved at gennemtrawle hans PERSONLIGE harddisk og DYBT nede på denne finder nogle billeder, han jo hele tiden har sagt, han havde.....

Jeg har svært ved at forstå, hvordan hun kan forarges (og jer andre med). Hun har spurgt om det, og han har bekræftet, han har billeder. Var hun utilfreds med dette, så var det jo nærliggende, at hun bad han slette disse, da hun ikke havde det godt med det. Men NEJ, hun vælger at tie og i stedet at granske hans personlige harddisk for at finde billederne og forarges over det....

Skal jeg forarges over noget, må det altså være hende, der helt klart bryder tilliden og tjekker hans harddisk i detaljer, og at hun her finder nøjagtigt, hvad han havde fortalt tidligere. Så i min bog er det klart hende, der har brudt tilliden og snaget i noget, der ikke tilkommer hende.






At man kan være træt af, at ens partner har billeder, nøgne eller ikke af ekser… ja det forstår jeg heller ikke. Håber da, at der er et par exer, der har af mig og stadig kan smile lidt over det. Jo, jeg forstår godt, hvis I ikke har lyst til, de ligger fremme som baggrund på skrivebordet, men det er sgu noget helt andet.

Læs videre i debatten og deltag selv her.

Læs også: Må din kæreste få en lapdance af en stripper?