Har du fået en abort? Så er du ikke alene

Skal – skal ikke? En graviditet, der ikke er planlagt, kan betyde et svært dilemma i valget mellem baby og abort. Mød Ida, der valgte det sidste

20. august 2015 af Louise Gade Sig

"Jeg vil aldrig igennem det igen"

Midt i sin uddannelse blev Ida gravid. Hun følte sig ikke klar til at være mor og fik en medicinsk abort.

 

Hvorfor blev du gravid?

“Jeg glemte to p-piller og blev nervøs, da min menstruation udeblev. Juleaften tog jeg en graviditetstest, som klokkeklart viste ‘positiv’. Det var min kæreste, som var faren, men han var ude at rejse.”

 

Hvordan reagerede du?

“Jeg tænkte instinktivt: ‘Selvfølgelig skal jeg have en abort’. Jeg ringede til min kæreste, og vi blev hurtigt enige om, at det var den rigtige løsning. Havde jeg boet med min kæreste og overstået uddannelsen, havde det været en anden sag.”

 

Hvordan havde du det op til aborten?

"Det var hårdt. Jeg var til fest, og nogen spurgte, om jeg ikke skulle have en øl. ‘Egentlig burde jeg ikke’, tænkte jeg, men fordi barnet alligevel skulle fjernes, tog jeg et par øl, og det føltes, som om mine tømmermænd aldrig forsvandt. Min krop var allerede begyndt at reagere på graviditeten: Jeg havde kvalme, og hormonerne gjorde, at jeg græd over det mindste.”

Hvad skete der så?

"Min læge konstaterede, at jeg var ni uger henne, og gav mig en tid til en abort. Indtil da havde jeg været afklaret, men i venteværelset så jeg højgravide kvinder og små, pludrende babyer. Det var et wakeup-call. Jeg tænkte: ‘Det kunne være mig om et år, men nu skal jeg ind og slå det lille menneske ihjel’. Tvivlen kom virkelig op i mig. Men min kæreste og jeg havde taget beslutningen, så jeg lukkede af for det og gik ind i lokalet. Sygeplejersken gav mig en pille og sagde, at når jeg slugte den, var der ingen vej tilbage. Det var ubehageligt.”

 

Hvornår skete selve aborten?

“To dage senere skulle jeg tage to stikpiller derhjemme. Efter en time fik jeg voldsomme smerter, og pludselig kunne jeg mærke noget løsne sig, så jeg fór ud på toilettet. Blodige klumper væltede ud af mig og ned i kummen. Jeg kunne ikke få mig selv til at se ned på det og trak ud. Det var så surrealistisk, at jeg lige havde stødt mit foster ud.”

 

Hvordan havde du det bagefter?

“Jeg var ret fattet og gik ind til min kæreste og sagde: ‘Nu er det sket’. Så krammede vi hinanden og lå på sofaen resten af dagen. Jeg havde en tom følelse indeni, men samtidig var jeg lettet.”

Hvordan er dit syn på abort i dag?

“Hidtil har jeg været 100 procent for abort, men kvinder skal ikke bruge det som prævention. Det er svært psykisk, og kroppen når at reagere på graviditeten, selv om du ikke er langt henne. Hvis jeg bliver gravid igen, beholder jeg barnet.” 

 

Barn eller abort? Her er Ida's råd

Snak med en erfaren: Hvis du har mulighed for det, så snak med en kvinde, der har fået en abort. Hun kan fortælle dig om psykiske og fysiske følgevirkninger.

Involver dine forældre: Tag en snak med din mor og far. Hør, hvad det kræver at have børn, og hvor hårdt det er. Så kan du bedre tage stilling.

Se på dig selv: Se på, hvordan din situation er lige nu. Er du klar til at skære ned på fest og farver? Hvordan er din økonomi? Kan du blive en god mor i din nuværende situation? Kort og godt: Tænk dig grundigt om. Du kan ikke gøre valget om. 

 

Bragt første gang i Woman nr. 152