Har du gået til psykolog?

Nina: "Det var svært at indse, at jeg ikke var supersej"

I sine sabbatår blev Nina pludselig ked af det uden nogen grund. Hun troede ikke, hun var ‘syg nok’ til at gå til psykolog, men det hjalp hende meget.

Hvorfor gik du til psykolog?

“Efter gymnasiet begyndte jeg at miste modet. Jeg fik søvnproblemer og følte mig lidt deprimeret. Det var åbenbart en enorm omvæltning for mig at komme væk fra trygheden og i voksenlivet. En veninde havde gået til psykolog og forsikrede mig om, at alle kan have brug for det en gang imellem. Men var min tristhed et stort nok problem at gå til psykolog med? Det var det, og jeg fik uden problemer en henvisning fra min læge.”

Hvordan havde du det med det?

“I begyndelsen var det underligt, men hurtigt fandt jeg ud af, at det var godt for mig. Du kan sagtens snakke med dine veninder om, at du har det dårligt, men det forbliver overfladisk, og du er ikke helt ærlig. Min psykolog formåede at få mig til at være helt ærlig.”

Hvem fortalte du det til?

“Min nærmeste familie og et par veninder, men ellers ingen, og jeg var ret nervøs for, at nogen skulle finde ud af det. Først for nylig er jeg begyndt at tale med resten af min familie om det. Tidligere var det simpelthen for svært for mig at røbe for omverdenen, at jeg var et skrøbeligt menneske og ikke så supersej, som de troede. Men det lettede faktisk at få sagt det.”

Hvilke redskaber har psykologen givet dig?

“Jeg har fået redskaber, så jeg undgår at blive stresset inde i hovedet. Og hvis jeg har triste, negative tanker, kigger jeg i en lommebog, hvor jeg tidligere har noteret ting, der gør mig rigtig glad, som at gå en tur i parken.”

Hvordan har du det i dag?

“Jeg har aldrig haft det bedre. Jeg er gået i gang med min drømmeuddan- nelse, og det havde jeg ikke været i stand til for to år siden. Det kan min psykolog klart tage en stor del af æren for. Og så er jeg igen begyndt at dyrke teater og musik – det forsømte jeg i perioden, da jeg var nede.”

Karina: "Det værste, folk kan gøre, er at ignorere det"

Mobning i barndommen og på jobbet knækkede til sidst Karina, som fik en svær depression. Men psykologen gav hende fornyet håb og selvværd.

Hvorfor fik du behov for psykologhjælp?

“Som barn blev jeg mobbet i skolen, og for fem år siden følte jeg mig igen mobbet på min arbejdsplads. Det gjorde mig meget usikker på mig selv. Jeg søgte bekræftelse hos mænd og troede, de kunne lide mig, hvis bare jeg gik i seng med dem. Til sidst fik jeg en depression.”

Hvad skete der så?

“Jeg flyttede hjem til mine forældre, blev sygemeldt, og 14 dage efter tog jeg til psykolog, selv om det var svært at åbne op for min smerte.”

Hvordan gik det så hos psykologen?

“Det var meget givende og rart at tale med en fremmed om mine problemer. Psykologer dømmer dig ikke. Du ved, at de ikke går videre med det, og de har ingen følelsesmæssig relation til dig.”

Hvordan reagerede omverdenen?

“Jeg oplevede, at folk ville snakke om noget andet, hvis jeg nævnte psykologen, men mine nærmeste stod bag mig. Folk har lettere ved at relatere til synlige problemer, hvorimod nogle havde svært ved at relatere til mine psykiske problemer, og at jeg gik til psykolog. Det værste, folk kan gøre, er at ignorere det.”

Hvordan kan du bruge psykologens råd i dag?

“Hun lærte mig blandt andet at tro på mig selv. På mit køleskab hænger et stykke papir fra hende med teksten: ‘Tag ansvar for dig selv. Tro på dig selv. Vær dig selv bekendt. Du er god nok’. Det kigger jeg på hver dag.”