Hjælp! Min svigermor siger, jeg er syg i hovedet

Hvis din svigermor kaldte dig syg i hovedet, ville du så have lyst til at se hende igen? Deltag i debatten her

21. februar 2015 af Marianne Fischer

Summer08: Hej piger. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med den her tråd. Måske har jeg bare brug for at komme ud med det. Jeg har været på skiferie i Østrig med min kæreste og svigerfamilien. Jeg har været sygemeldt et stykke tid pga. en depression, og derfor har jeg brug for at komme ud og gå nogle ture og bare være for mig selv. Jeg gik så en tur dernede sammen med min kæreste. Vi kunne efter et stykke tid ikke finde tilbage til huset og besluttede at ringe til hans forældre. Da vi bliver hentet, og vi kommer tilbage, så er der en mærkelig stemning.

 Min kæreste og jeg beslutter os for at tage en snak med hans mor, fordi hende og jeg ikke rigtig klikker sammen, og hun har virket meget vred, efter vi kom tilbage. Vi tager en snak med hende, og hun fortæller, at hun er vred over, at vi skulle hentes, fordi man burde ikke gå så langt væk, at man ikke kan finde tilbage. Hun fortæller også, at det er forkert af mig at gå så mange ture, og at vi burde være sammen hele familien. Jeg har kun fortalt min familie og mine nærmeste veninder og min kæreste, at jeg har en depression og tænker på selvmord, fordi det behøver alle ikke at vide, og det er meget privat for mig. 

Jeg fortæller hende så, at jeg har en depression, og at jeg har det svært. Hendes svar er: "Så må du komme ind i kampen. Jeg har selv haft en depression, og det handler om, at elske sig selv, før man kan elske andre." Hun var meget vred i tonen, og der begyndte "skænderiet". Jeg fortæller, at der er forskellige grader af depression, men hun mener ikke, jeg gør hendes søn glad, og at hun aldrig har set ham så ked af det før. Min kæreste griber dog ind og siger, at der altså også er nogle ting på hans arbejde, som påvirker ham meget, og at det ikke skyldes mig. Min svigermor siger, at det ikke kun er det, men at jeg heller aldrig hjælper til, og at min kærestes storebrors kæreste er mere åben, og hun hjælper mere til. Jeg blev så såret, fordi min svigermor kun lægger mærke til, når der er ting, jeg ikke gør, men ikke det, jeg gør.

Jeg siger til hende, at jeg ikke kan se, hvordan det skal fungere, når hun anklager mig sådan, og hun går sig ud af værelset. Pludselig kommer min svigerinde bragende ind ad døren, skælder mig ud og vil vide, hvad fanden jeg har sagt til hendes mor, og at nu måtte jeg fandeme tage ja-hatten på. Jeg blev så forbavset, fordi hun aner ikke ,hvad hendes mor har sagt til mig. Hun må gerne komme og snakke, men hun angreb mig ligefrem og råbte mig op i hovedet - i stedet for at tage en stille og rolig snak. Jeg tænker, at jeg så ville være den voksne og gribe fat i min svigermor og sige undskyld. 

Da jeg kommer nedenunder, kan jeg høre, at hun snakker med resten af svigerfamilien omkring vores snak. Jeg trækker hende til side, og siger, at jeg troede, at det var en privat snak, og at jeg er meget ked af, at hun fortæller de andre, at jeg har en depression, for det er et meget ømt punkt for mig og det vil jeg ikke have, at alle skal vide. Hun siger så, at skulle hun holde på sådan noget, så skulle hun jo have nervepiller.

 Nå, men jeg siger undskyld til hende, for det jeg har sagt og siger, at jeg gerne vil have, at det her skal fungere, men at hun så også må hjælpe mig ved at spørge lidt ind til mig - for det gør hun ikke, men det vil hun ikke ’for så skulle det være en pligt for hende at gøre sådan noget.’ Jeg blev så forbavset. og inden jeg ser mig om, så rejser hun sig op og peger på sig selv i tindingen og siger til mig ”du er jo syg i hovedet. Ingen af de andre kan li...”, så stopper hun, og jeg siger "kan de ikke lide mig?", og hun svarer 

"jeg render ikke med sladder." Jeg blev så utrolig ked af det og hulkede løs, fordi jeg følte, at alle var imod mig, selvom jeg godt vidste, at jeg havde mit på det rene. Min kæreste var også med til samtalen, og han spørger sin mor "mor vi skal jo have det her til at fungere, for hvad hvis vi beslutter, at vi på et tidspunkt gerne vil have børn?" Hun griner bare og siger "nu får vi jo at se med jer". Nu er det en måned siden ferien, og jeg ser dem ikke mere og ved ikke, hvad jeg skal stille op. Der er grænser for, hvad jeg kan tilgive, og jeg tror ikke, at jeg kan tilgive hans mor.


Det siger de andre i debatten

Bones: Hold nu kæft, hvor lyder din svigermor som en usympatisk kælling(!) for at sige det rent ud. Det er en skide svær situation, når det omhandler din kærestes familie, men du skal simpelthen ikke finde dig i den opførsel. Sørg for at have dit på det rene, lad være med at skabe drama, eller tal grimt om hende/dem, men sig også klart fra overfor deres opførsel på en ordentlig måde. Det vil nok være det bedste for din kæreste og dig. Det ville være så synd, hvis også du blev skyld i, at konflikten optrappede, og der kom yderligere splid mellem dig-ham og ham-familien. Det lyder dog også til, at du prøver at holde den rene linje, hvilket er rigtig flot. Jeg ville prøve at undgå dem eller melde klart ud, at du gerne vil se dem/starte på en frisk, men at du overhovedet ikke vil finde dig i den behandling


Summer08:
Tusind tak for dit svar! Det er meget hårdt for mig, og min kæreste er så ked af det, fordi hans søster og mor har opført sig sådan. Men jeg vil bare ikke finde mig i alt, og de har overskredet så mange af mine grænser. Jeg er så forbavset over, at man kan sige til en person, at de er syge i hovedet, og ingen kan lide mig. Det blev en meget laaaaang ferie for mig. Jeg har ingen lyst til at se dem mere.

Sinica: Hvor er din kæreste henne i alt det her? For mig at læse beskytter han dig ikke nær så meget, som han burde.


Summer08:
Han er her rigtig meget for mig og på "min side" og forstår min beslutning. Han er meget vred på dem, men han kan jo ikke droppe hans familie, og det vil jeg jo heller ikke have, at han skal. Så jo, han er der meget for mig, men der er jo ikke så meget, man kan gøre.

Sianca: Så han satte sin søster på plads, da hun farede i hovedet på dig og hans mor, da hun sagde, at du var syg i hovedet? Det her handler ikke om at droppe nogen. Det handler om at sætte grænser. Jeg kan godt love dig for, at jeg var blevet hidsig, hvis nogen i min familie opførte sig sådan overfor min uskyldige kæreste. 

Klol: Hold da op en opførsel fra hendes side! Fejler hun noget, eller er hun bare utroligt usympatisk af natur? Jeg har utroligt stor forståelse for din situation. Jeg synes også, at din kæreste skulle have gjort mere for at beskytte dig, men han har garanteret været overvældet over situationen, og derfor ikke vidst, hvad han skulle stille op. Jeg synes, at du lige nu skal ignorere hans mor ligegyldigt, hvad hun kommer med af dumme ting og forsøge at undgå at gøre situation værre ved at svine hende til også. Og så synes jeg, at din kæreste skal kontakte din mor og fortælle hende, hvad hun har gjort, og hvordan det eventuelt påvirker ham. Hvis de ikke er vildt meget på talefod lige nu, så kunne det være i et brev, så hun har tid til at læse det og tænke over det uden at fare op.

Læs også: Må din kæreste få en lapdance af en stripper?

Summer08: God ide! En brev ville være rigtig fint, tror jeg faktisk! Jeg takker mange gange for hjælpen, og jeg tror, at jeg vil holde lidt afstand til dem.

Sianca: Ja, lige præcis. Det er så uacceptabelt at opføre sig sådan overfor et andet menneske - især med tanke på at du lige havde fortalt din svigermor om din depression. Hun mangler godt nok sympati, så det basker. Jeg synes ikke, at du skal stille noget op. Det skal de nærmere. Desværre virker det bare ikke til, at de er voksne nok til at indgå i en dialog.


Summer08:
Ja, jeg føler også nærmere, at det er deres "job", men nu er det en måned siden, og jeg og min kæreste har intet hørt fra dem. Er det okay, hvis jeg cutter alt kontakten fra dem fremover? Altså fødselsdage, spisning osv.? Jeg føler bare, at det er så utilgiveligt det, der er blevet sagt og gjort. Det har ramt mig rigtig dybt, at hun fortæller alle om min depression og står og peger på sin egen tinding med sin pegefinger og kigger på mig og siger, at jeg er syg i hovedet

Sianca: Så længe de ikke har disket op med en dybfølt undskyldning, så synes jeg sagtens, at du kan tillade dig det - også uden nogen samtidig kan tillade sig at blive sur over det. Det må have været rigtig ubehageligt for dig, og jeg kan sagtens forstå, hvis det stadig sidder lidt i kroppen. Du ved forhåbentlig, at det er dem, der er noget helt galt med, ikke dig. At hun kan finde på at behandle og tiltale dig sådan ligger langt udover min fatteevne.


Mali:
Ej hvor er det bare synd for dig. Din svigermor er da et forfærdeligt menneske, og jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at bruge mere tid på hende. Men, jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke tror, det hjælper noget at "boycutte" svigerfamilien. Jeg tror kun, at det vil intensivere det hele - og jeg er bange for, at det kunne gå udover dit og din kærestes forhold. Han vil skulle vælge mellem familie og dig, og hvis han alene deltager i arrangementer med sin familie, vil han skulle lægge øre til alt muligt træls om dig. Det kunne godt ende med at tære ufatteligt meget på jeres forhold.Jeg tænker, at du er nødt til at få din svigermor i tale.




 Ring hende op, og foreslå, at I mødes - bare jer to. Og få så tingene redt ud. Det virker til, at det er rimeligt mudret mellem jer - du gør nogle ting (fx gåture) på baggrund af din depression, som hun finder provokerende, men hun er ikke klar over præmissen. Da du så fortæller, at det skyldes depression, har hun allerede malet sig op i et hjørne, som hun tilsyneladende ikke vil ud af og derfor er det lettere at forsætte sin hetz. Jeg forsvarer hende på ingen måde, for jeg er helt med dig, men jeg tror, at I skal rede det hele ud. Jeg tror desværre, det er den eneste måde, at det her kan ende lykkeligt. Masser af tanker til dig!

Deltag selv i debatten her