Hjælp 1: “Jeg føler ikke jeg er god nok fagligt”
Karriererådgiveren
“Du skal finde ud af, om du har et reelt problem – eller om din usikkerhed skyldes, at du tror, du skal have samme karakterer som i gymnasiet. Mange bliver usikre, fordi deres gennemsnit falder, men det er helt normalt. Kravene på en videregående uddannelse er høje, og de fleste vil gå ned i snit.”
Studievejlederen
“Hvis du har svært ved alle fag, skal du overveje seriøst, om du er havnet på det rigtige studium. Tag en snak med din studievejleder, så kan I finde ud af det sammen. Er der et fag, som halter, skal du først og fremmest finde ud af, om det er et fag, som du skal bestå eller ej. Det står i din studieordning, som du kan få på dit studium. Skal du bestå faget, er det en god ide at få en ældre studerende til at hjælpe dig. Hæng eventuelt et opslag, hvor du søger hjælp, op på studiets opslagstavle.”
Den studerende
“Det er rigtigt svært at acceptere, men du kan ikke være god til det hele. Det gode er, at det er de andre heller ikke. Spørg dem i din læsegruppe, om de vil hjælpe dig med det, du har svært ved. Der er garanteret noget andet, du kan hjælpe dem med til gengæld.”
Hjælp 2: “Jeg kan ikke tage mig sammen til at læse - og har konstant dårlig samvittighed”
Karriererådgiveren
“Den letteste måde at motivere dig selv på er at krydse af, hver gang du har gjort noget. Det giver ny energi, når noget forsvinder fra listen. De små succesoplevelser kan hjælpe dig til at læse mere, fordi du pludselig kan se, at du faktisk når noget på en dag.”
Studievejlederen
“Der er rigtig mange, der har svært ved at strukturere deres tid, når de begynder at læse, og så får de dårlig samvittighed. En måde at komme den dårlige samvittighed til livs på er at lave en plan over din tid. Tænk over, hvor meget tid du vil bruge på at læse. Et fuldtidsstudium svarer til en arbejdsuge på 37 timer. Bruger du 37 timer, skal du regne med, at du klarer dig middelgodt. Vil du have højere karakterer, skal du bruge mere tid. Nogle kan bedst lide at læse få timer ad gangen, mens andre foretrækker at have hele læsedage. Det vigtige er, at du også sætter tid af til sjove ting – caféture, sport og shopping – så du belønner dig selv.”
Den studerende
“Hvis du har svært ved at få læst, så sørg for at læse de vigtigste tekster i stedet for at starte fra en ende og så køre derudad. Prøv at få overblik over pensum, og hvilke tekster der er vigtige. Du kan spørge din underviser. Det er der ikke noget galt i.”
Hjælp 3: “Efter jeg er begyndt at læse, er jeg bare så ked af det.”
Studievejlederen
“Får du denne følelse, er det vigtigt, at du tager kontakt til studievejledningen. Alle får små op- og nedture, mens de læser, men det kan også være udtryk for, at der er noget mere alvorligt galt. Derfor er det vigtigt, at du taler med nogen om din situation. Kan studievejlederne ikke hjælpe, kan de hurtigt sende dig videre til studenterrådgivningen, som kan håndtere tungere ting som for eksempel depression. Og husk, vi har tavshedspligt, så alt, hvad du siger, bliver mellem os.”
Den studerende
“Hvis du har en lille down-periode, kan det hjælpe at tage væk et par dage. Tag for eksempel en forlænget weekend hjemme hos dine forældre eller et andet sted, hvor du er tryg. Det er godt at komme lidt væk fra studiemiljøet og få tænkt over tingene og blive forkælet. Så kommer du tilbage med ny energi.”
Hjælp 4: “Min læsegruppe fungerer dårligt”
Karriererådgiveren
“Det er en god idé at lave en læseplan, hvor I sætter mål og delmål for, hvad I skal nå i løbet af et semester. Sæt gerne faste datoer og klokkeslæt på. På den måde får I ryddet mange misforståelser af vejen.”
Studievejlederen
“Når en læsegruppe ikke fungerer, er det ofte, fordi I ikke har fået afklaret jeres forventninger til gruppen, før I gik i gang. Vil I gerne have topkarakterer, ligge midtimellem eller bare lige klare skærene? Og hvor meget tid vil I bruge på at nå dertil? I skal snakke om jeres forventninger. Samtidig er det en god idé at lave et sæt spilleregler for jeres læsegruppe: Hvornår på dagen skal I mødes? Skal I levere noget? Er der en straf, hvis du ikke har forberedt dig? Hvor meget hyggesnak må der være? Når I har gjort det, er I enige om, hvor I er på vej hen, og så vil gruppen fungere bedre.”
Den studerende
“Nogle gange kan en læsegruppe blive lidt for seriøs. Det er vigtigt, at I ikke kun arbejder, for så bliver det for surt. Sørg derfor for at snakke om, hvad der skete i weekenden, og lav måske en fælles kageordning. Bare det hele ikke går op i hyggesnak.”
Hjælp 5: “Jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge mit studium til”
Studievejlederen
“Tag det helt roligt, du er ikke alene: Alle får den følelse på et eller andet tidspunkt i deres studium. En måde at få styr på følelsen er at finde ud af, hvad andre med din uddannelse laver. De fleste store uddannelsessteder har et karrierecenter, hvor du kan finde statistikker over, hvilke job tidligere studerende har fået. Ellers kan du forhøre dig hos din fagforening. Er du stadig i tvivl, så prøv at kigge på forskellige jobdatabaser. Hvilke kvalifikationer søger de? De fleste uddannelser giver mange flere muligheder, end mange studerende tror. På den måde kan du komme et skridt nærmere drømmejobbet.”
Den studerende
“Tag en snak med et par tidligere studerende. De kan fortælle mere om, hvordan det var at blive færdig, hvilke job de har søgt, og hvilke du kan søge. De fleste ender jo ikke med at arbejde med præcis det, som de har læst. Spørg i studievejledningen, om de kender en tidligere studerende, som du kan tale med.”
Hjælp 6: “Jeg føler mig ikke tilpas på studiet - socialt”
Studievejlederen
“Det sociale netværk er afgørende for, at du kommer igennem studiet. Derfor er det vigtigt, at du får det til at fungere. Spørg dig selv: ‘Hvad forventer jeg af det sociale? Vil jeg kun tale med de andre i frikvartererne, eller skal vi også ses privat? Og hvad har jeg gjort for at opnå det?’
Du er nemlig nødt til at tage initiativet, for der er ikke nogen, der klarer det for dig. Start i det små. Spørg for eksempel, om de vil med til et studierelevant foredrag eller en tur i biografen. Har du det svært på dit studium, eller har dine medstuderende ikke brug for, at I skal være venner, på samme niveau som dig, har de fleste uddannelsessteder mange andre sociale tilbud. Der er kor, filmklubber, politiske foreninger, sport og meget andet. Af sted med dig!”
Den studerende
“Det sociale er sindssygt vigtigt. Det betyder virkelig meget, at du har nogen, du kan snakke studium med. Derfor er du nødt til at finde ud af, om det er dig eller de andre, den er gal med. Spørg dig selv: ‘Har jeg gjort, hvad jeg kunne for at komme i kontakt med dem? Eller kunne jeg gøre lidt mere?’. Deltag i festerne, og snup en fredagsøl. Det er faktisk rigtig vigtigt! Er det helt skidt på dit studium, kan du overveje at blive overflyttet til et andet studiested, så du får nye medstuderende. Men det er meget drastisk.”
Hjælp 7: “Mine undervisere er uinspirerende”
Studievejlederen
“Hvis du fået en kedelig underviser, er det op til dig selv at gøre stoffet spændende. Desværre gør mange studerende ikke noget for at være aktive i timerne, og så bliver kedelige timer endnu kedeligere. Sørg i stedet for at være aktiv – læs stoffet grundigt, lav opgaverne, og stil en masse spørgsmål.
Sørg i det hele taget for at tale med underviseren. Interesserede studerende kan sætte gang i de fleste undervisere. Er vedkommende stadig kedelig, er der mulighed for at blive selvstuderende og selv læse pensum op i stedet for at komme til timerne. Men det vil jeg ikke råde nogen til.”
Den studerende
“Har du fået en kedelig underviser, er det virkelig vigtigt med en god læsegruppe. Har du ikke allerede en, så skynd dig at få en, hvor I sammen kan gennemgå og diskutere teksterne før hver time. Emnet kan jo godt være spændende, selv om underviseren er kedelig.”
Hjælp 8: “Jeg ved ikke om jeg læser det rigtige”
Karriererådgiveren
“Du skal tage tvivlen alvorligt – men lad være med bare at give op. Det kræver meget at gennemføre et studium. I stedet skal du finde ud af, hvad tvivlen skyldes. Er det et kedeligt fag, en svær eksamen eller måske det sociale, den er gal med? Og så skal du kæmpe for at gøre det bedre. Alt for mange giver op i stedet for at kæmpe, når det hele ikke kører lige efter planen.”
Studievejlederen
“Det er en helt normal følelse. Alle er i tvivl på et eller andet tidspunkt – prøv bare at spørge dine studiekammerater. Måske har de endda læst noget andet først, fordi de valgte forkert i første omgang. Det er der mange, der gør. Det afgørende er, at du tager hånd om din tvivl, så den ikke bare vokser og vokser. Første skridt kan være at tale med din studievejleder. Studievejlederen kender systemet og dømmer dig ikke, hvis du har valgt forkert. Inden du kommer, så spørg dig selv: ‘Hvorfor valgte du studiet? Hvad vil du gerne arbejde med? Og hvad gør dig glad? Elsker du at arbejde alene eller i teams? Vil du arbejde hjemme eller i udlandet?’. Du kan ikke gå gennem universitetet, hvis du ikke synes, det er sjovt at læse. Det bliver simpelthen for surt. Og der er intet galt i at have valgt forkert.”
Den studerende
“Det kan være rigtig svært at indrømme over for venner og familie, at du måske har valgt forkert, og derfor er en studievejleder perfekt. De har tavshedspligt og er derfor lidt et helle for dig. På den måde behøver ingen tæt på dig vide, at du har været i tvivl.”
Bragt første gang i Woman nr. 101.
