Hvad kan du forvente, når du og din kæreste holder pause?

– og vigtigst af alt: hvordan får du tiden til at gå hurtigere, mens pausen står på?

24. april 2016 af Kathrine Priergaard Lund

“Kære jer womanlæsere! 

Tak for nogle rigtig gode debatter – jeg elsker at følge med herninde. 

Jeg er kommet til et punkt, som jeg rigtig gerne vil høre andres meninger omkring. 

Det er sådan, at min fyr og jeg har valgt at tage os en pause. Mest på grund af ham og ikke mig, så derfor synes jeg, at jeg står i en lidt træls situation, som omvendt måske også vil gavne mig i sidste ende.

Vi har set hinanden i 7 måneder, og vi har som mange andre både haft op- og nedture – og på trods af månederne har vi ikke kaldt hinanden for officielle kærester endnu. Også selv om vi har mødt hinandens venner og veninder, som ser os som værende kærester. Vi har også mødt hinandens familier, og jeg har et ultra godt forhold til hans familie og snakker vildt godt med dem. 

Han har haft meget svært ved at gøre det her kærestenoget officielt. På den ene side ser han os som kærester, kalder mig skat, dejlige, at jeg er en 10' på skalaen osv. Men på den anden side bliver han bange. Han begynder at tvivle på hans følelser, om han føler det ‘rigtige’, fordi det i virkeligheden nok føles mere alvorligt for ham, end for mig. Jeg er bare smask forelsket. 

Deltag i debatten her

LÆS OGSÅ “Min kæreste siger, at jeg skal tabe mig!”

Han sagde, at han meget gerne ville kunne føle ‘den rigtig følelse’, at det måske kunne være en opklaring for ham, hvis vi holdt os hver for sig, så han kunne få alenetid til at tænke. Han sagde også, at hvis det var fordi, han ikke var glad for mig, så var han jo smuttet. Han ville gerne kunne mærke og sige, at han elskede mig, og det ville han måske først komme til at mærke, hvis vi ikke sås i en periode. 

Jeg sage ja til pause, med den lovning om, at vi ikke sås med andre, selv om vi ikke skulle ses i en periode. Han sagde lidt skuffet til mig, at han da bestemt heller ikke havde regnet med at skulle ud og være sammen med andre.

Det er nu 3 dage siden, og jeg går jo, som næsten alle piger gør, og spekulerer over tingene. Hvad nu hvis, og hvad nu hvis, og hvorfor tvivler han sådan? 

Jeg har hørt, at pauser både kan styrke og bekræfte et forhold. Om det så er den ene eller den anden vej. Mange siger, at det er tegn på, det er slut. I dette tilfælde tror jeg bare ikke helt på det. Jeg tror oprigtigt, at min fyr har brug for at mærke efter. 

Hvad tænker I om situationen, generelt om pauser, og i hvor lang tid? Hvad har I oplevet? Hvad får i ‘ventetiden’ til at gå med? Jeg savner ham faktisk utrolig meget allerede. Og alligevel er jeg meget afklaret på grund af den aftale, vi har. Håber på et godt udfald.

Stort kram”

Bamboo

Deltag i debatten her

LÆS OGSÅ PANIK! Læserne afslører deres mest hårrejsende fobier

“Jeg må ærligt indrømme, at jeg er en af dem som tror på, at en pause er et pitstop på vej til et break-up. Hvis man vil hinanden, så har man ikke brug for tid væk fra hinanden – så findes der ikke tid nok til at bruge sammen.

Men! Hvis jeg var dig, ville jeg lave en masse aftaler med venner/veninder/familie, tage i byen, træne, se film som absolut ikke handler om kærlighed, undgå lovesongs, og generelt bare holde mig beskæftiget så meget som muligt.”

xxmahaloxx

Deltag i debatten her

LÆS OGSÅ “FUCK! Min venindes forlovede har følelser for mig”