En kvinde på en strand ser betænksom ud
I en familie er der mange forskellige roller. © Getty Images

Hvilken rolle har du i familien?

Find din rolle her, og lær, hvordan du ændrer den

23. august 2018 af Pia Fjorback

Vi indtager alle sammen forskellige roller i forskellige sammenhænge. Derfor er den rolle, du har i din familie, ofte ikke den samme, som den du har på arbejdet – eller den du har sammen med dine veninder

Men din rolle i familien er faktisk ikke en del af din person. Den opstår i barndommen og er skabt af det samspil og de forventninger, der er mellem dig og din familie. Alle i familien har derfor et ansvar for de roller, de giver hinanden.

Herunder kan du finde ud af, hvilken rolle du har i din familie. Og så guider vi dig også til, hvordan du kan bryde ud af din rolle, hvis du føler dig udenfor i familien eller ikke føler dig tilpas i din rolle.

1. Fredsmægleren

En kvinde trøster en anden kvinde
Hvis du er fredsmægleren, føler du ofte, at du skal løse andres konflikter.© Getty Images

Sådan føles det at være fredsmægler:
Når nogen i din familie bliver uvenner, er du hurtigt på banen som mægler. Du forsøger som regel at dæmpe problemet: ‘Hun mente det sikkert ikke så slemt’ og ‘Kan du ikke give dig lidt?’ er sikkert sætninger, du ofte siger, fordi du føler, at du sidder i midten af konflikten. 

Selv om du i virkeligheden intet har med konflikten at gøre, så vil du bare gerne hjælpe. Men måske du nogle gange glemmer at overveje, om de selv vil løse problemet, når de er kølet ned.

Derfor opstår rollen:
Du har en grundlæggende angst for at miste. Det kan være, at dine forældre er blevet skilt, og du har oplevet at være bange for at miste en af dem. Din angst kan også være et resultat af, at der har været mærkbar afstand mellem dig og dine forældre. 

På den måde har du lært, at konflikter skaber distance, og derfor forsøger du konstant at undgå dem eller at genskabe harmonien.

Sådan bryder du ud:
Din familie har sikkert en tendens til at lade dig klare alle problemerne, men du må stoppe op og tænke efter: Hvor stort er problemet egentlig? Er det ikke noget, de selv kan klare? Du har sandsynligvis glemt alt om dine egne grænser i kampen for at skabe evig fred.

Mærk efter, om familiens evige konsultationsbehov giver dig en dårlig mavefornemmelse. Så har de ganske givet trådt over dine grænser, og du må hanke op i dig selv, og lade andre klare deres konflikter selv.

2. Det sorte får

En kvinde sidder på en seng og ser trist ud
Hvis du er det sorte får, føler du sikkert, at du ikke kan leve op til din families forventninger. © Getty Images

Sådan føles det at være det sorte får: 
Du mærker tydeligt det lille stik i siden, når din søster sidder med armen om sin perfekte kæreste, mens du igen er placeret ved singlebordet med fraskilte onkel Knud som bordherre. Suk! 

Du kan heller ikke undgå at føle dig underlegen, når hun igen scorer topkarakterer på sit fancy studie. Du får selvfølgelig selv nogenlunde karakterer, og du er i det mindste bedre til fodbold – mest fordi hun fravalgte det, da hun kom på ungdomslandsholdet i håndbold... 

Fornemmelsen af at være familiens sorte får, der ikke lever op til mor og fars høje forventninger, eller som bare altid befinder sig i skyggen af en fantastisk søster eller bror, er helt normal. Langt de fleste af os kender til den. Overvej, om rollen nærmest er blevet din identitet: Hvis familien altid forventer, at du er forsinket til årets fest, er du det nok også. Hvorfor gøre sig umage?

Derfor opstår rollen: 
Hvis du ofte hører, hvor godt det går for alle andre uden selv at få anerkendelse, kan du glemme dig selv. Du føler dig misforstået og frygter, at du ikke kan gøre noget rigtigt, og når du brokker dig, synes din familie, du skaber dig. 

Roller er selvopfyldende. Får du tit nok at vide, du altid laver ballade, kan du rent faktisk tro, du er den person. Rollen bliver simpelthen dit eget selvbillede, og i det tilfælde bliver den farlig.

Sådan bryder du ud:
I sidste ende kan den måde, din familie ser dig på, gøre dig i tvivl om, hvorvidt du er et godt menneske! Kun ved at være sammen med venner og kollegaer finder du ud af, at det ikke er sådan. 

Men det kan være utrolig svært at bryde ud. For siger du fra, vil familien måske tage det som et angreb – og endnu en af dine pinlige scener. Og gør du gode gerninger, spørger de, hvad din bagtanke er. 

Overvej, hvor meget det påvirker dig. Er det så slemt, at din familie ikke har tillid til, at du er et godt menneske, må du overveje at bryde kontakten. Så undgår du de påvirkninger, der med tiden kan give et elendigt selvværd.

3. Perfektionisten

En kvinde sidder ved en computer og ser træt og frustreret ud
Hvis du er perfektionisten, kan du ikke lide at fejle.© Getty Images

Sådan føles det at være perfektionisten:
Du har valgt et område, hvor du vil gøre dit allerbedste. Skulle du fejle, føler du, at det absolut ikke er okay, og oftest vil du dunke dig selv i hovedet længe. 

Kommer andre omkring dig til at dumme sig, bliver du en anelse irriteret. Der er i hvert fald ikke meget medfølelse at hente. Du kan jo klare det, hvorfor kan andre så ikke?

Derfor opstår rollen:
Du søger bekræftelse ligesom alle andre, men hos dig plejer det dit skrøbelige selvværd. Måske har du mindreværd, fordi du har oplevet at blive mobbet? Men det kan også skyldes, at du har været så dygtig, at det har været dine fine resultater, der har givet dig positiv opmærksomhed – og ikke alt det andet du gør. 

Du har lært, at du kun er noget i kraft af dine præstationer, og du sørger derfor for at være bedst på håndboldholdet og få topkarakterer i alle fag. Men brænder du et straffe eller får ti i stedet for 12, har du det lynhurtigt rigtig skidt med dig selv, fordi det eneste du lever på, er de resultater, du opnår.

Sådan bryder du ud:
I værste fald risikerer du at brænde ud, men du kan også være så heldig, at du opdager, at du ikke kan leve op til dine egne krav og ændrer adfærd. Accepter, at det er i orden at fejle.

Alle mennesker er fyldt med fejl, og hvis du kan tilgive deres, har de det også fint med dine. Prøv bevidst at fejle. Ville du aldrig gå uden for en dør uden fuld krigsmaling på, så drop makeuppen for en dag. På den måde oplever du, at verden ikke går ned, fordi du tager den med ro.

4. Klovnen

En rødhåret kvinde smiler stort
Hvis du er klovnen, kamuflerer du dine følelser med vittigheder. © Getty Images
Sådan føles det at være klovnen:

Du løser konflikter eller spændte situationer ved at fyre en spontan joke af. Har du selv problemer, vil du ofte feje det væk med en selvironisk bemærkning. Til familiefesten venter alle spændt på, at du skaber den sjove stemning, for så kan festen begynde. 

Når rollen bliver ekstrem, kan du have svært ved at tage alvorlige situationer seriøst. Derfor kan du komme til at træde folk over tæerne, når de sidder og krænger deres inderste sjæl ud. Samtidig har du svært ved at håndtere dine egne følelser, der bliver låst fast under humor-låget. Åbner du dig, risikerer du, at folk ikke tager dig alvorligt.

Derfor opstår rollen:
Du er vokset op med, at negative følelser ikke er noget, I taler om. Derfor har du lært at tackle dem på andre måder og grine af det hele i stedet. Men de dårlige oplevelser og følelser vil alligevel ligge og ulme, og på et tidspunkt vil de blive for store og svære at håndtere. 

Sådan bryder du ud:
Det er svært pludselig at være opmærksom på dine negative følelser, når du er vant til aldrig at skænke dem en tanke. Men selv om det gør ondt, er det vigtigt, du mærker følelsen og bliver i den nogle minutter, indtil du har accepteret den.

Skriv ned hvad der gør dig ked af det, og hvordan du i virkeligheden har lyst til at reagere, når du vælger at joke.

5. Hjælperen

En ung kvinde hjælper en ældre kvinde med computeren
Hvis du er hjælperen, har du masser af overskud til at hjælpe andre. © Getty Images

Sådan føles det at være hjælperen:
‘Den fikser jeg lige!’ er sikkert en sætning, du ofte siger. Du har et overskud uden lige, og når ingen andre har tid, så har du. Du har ligefrem lyst til at gøre alle de gode gerninger, for du får jo ros for dem. 

Kan du ikke hjælpe, er du i stand til at sige fra, men det er ikke uden dårlig samvittighed og et hav af undskyldninger. Det kan dog godt ske, at det kammer helt over: Du skal nok tage fri fra arbejde og hente din syge farmor ved toget, selvom din søster bor 50 kilometer tættere på og har fri i dag. 

Du ordner endda ting for folk, de ikke har bedt om. Men når du nu alligevel er på vej over til naboen, kan du jo lige så godt hive ukrudtet op mellem fliserne...

Derfor opstår rollen:
I en tidlig alder fandt du ud af, at det gav klap på hovedet og en ekstra kage, når du løb et ærinde for dine forældre. Det er hyggeligt at gøre gode ting for andre, og en bonus, som du helst ikke vil undvære, er den store ros og taknemmelighed.

På sigt kan du dog risikere at glemme dine egne behov i forsøget på at opfylde alle andres. Overvej også om du er blevet afhængig af at føle dig noget værd ved at gøre tjenester.

Sådan bryder du ud:
Bliv opmærksom på hvad der er rimeligt. Har du overskuddet, er det selvfølgelig fint at hente farmor. Men har du i forvejen tusind ting, du skal nå, og mærker du stressen i maven, så bid stoltheden i dig, og sig til familien, at en anden må gøre det denne gang.

Du skal ikke digte historier, men sige, at du er ked af det og simpelthen har for travlt. Det vil de fleste forstå.

En kvinde med en kop ser betænksom ud
Inden du beslutter dig for at bryde ud af din rolle, bør du læse de her gode råd. © Getty Images

Et par gode råd

  • Mærk efter: Inden du beslutter dig for, om du vil bryde ud af din rolle, er det vigtigt, at du mærker efter. Påvirker rollen dig overhovedet? Eller fastlåser den dig og afskærer dig fra at have det godt sammen med de mennesker, der giver dig rollen? Overvej, om det er så stort et problem, at du bør gøre noget.
  • Hav tålmodighed: Du kan ikke ændre din rolle overnight. Prøver du at lave om på din rolle igennem handlinger, vil der gå lang tid, før din familie ser ændringerne. Du må være indstillet på, at det tager tid for dem at omstille sig til dit nye jeg.
  • Tænk på målet: Fokuser på det du gerne vil opnå. Vil du bryde ud af rollen, så undlad at bebrejde din familie. De vil oftest forsvare sig, og det gør det sværere for dig at holde fokus på det vigtige: At du vil ud af rollen.

Kilde: Artiklen er blevet til i samarbejde med Helle Birkholm-Buch, som er familieterapeut, foredragsholder og bachelor i psykologi. 

Artiklen blev bragt første gang i Woman nummer 110

Vil du ikke risikere at gå glip af sundhedstips? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.