“Hvordan slipper jeg af med min angst?“

”Hej Zoey
Jeg ved ikke, hvor meget jeg skal skrive. Men jeg kæmper meget med angst, især omkring arbejde. Så mit spørgsmål er: Får jeg et arbejde, hvor jeg ikke har så meget angst?
Mvh Janni”
Kære Janni ,
Tusind tak for dit spørgsmål.
De kort jeg trak til dig, var:
The Hermit
Kortet fortæller mig, at det vil være rigtigt godt for dig at bruge tid i ro og i meditation, især lige nu. Der sker rigtigt meget indeni dig, som fremprovokerer angsten og hvis du ikke giver den plads til at udfolde sig – men i stedet undertrykker den – så bliver det kun værre. Nissen flytter med, hvis du ikke får sat dig ned og mærket efter, hvad det handler om.
Dog skal jeg også sige til dig, at du har en god intuition og spirituel forbindelse, hvilket er derfor du kan føle angst nogle gange. Jeg vil anbefale dig at meditere, begynde at mærke din krop og bruge tid på at udvikle dig rent spirituelt. Så er der en god chance for, at din angst vil mindskes og du vil begynde at mærke, at de svære oplevelser du har haft i livet indtil nu, faktisk vil give mening for dig.
Hæng i og begynd at kigge endnu mere indad, og så vil du opleve en kæmpe forskel.
Varme hilsner,
Zoey Adrianna