Skøtjer og flødeboller
Flødebollekursus og skøjteløb? What's not to like!© Getty Images

9 hyggelige og sjove ting, du kan lave i december, hvis du ikke fejrer jul

Hvornår har du måske sidst tæsket nogen i Scrabble eller Ludo?

25. november 2021 af Camilla Stubbe

1. Stå på skøjter udendørs. Det er virkelig en hyggelig (og romantisk) vinteraktivitet, hvis du altså kan holde balancen...

2. Drik varm kakao hos Peter Beier. Vi lover dig, at du ikke bliver skuffet!

3. Tag på en brætspilscafé. Hvornår har du sidst tæsket nogen i Scrabble eller Ludo?

4. Gå gode, lange ture i det friske vintervejr. Tag godt med tøj på og en veninde under armen eller en god podcast i ørerne!

5. Tag på flødebollekursus. Du må som regel gerne spise dem, du laver undervejs. Ge-ni-alt! 

6. Mal på keramik. Mal for eksempel et flot krus, du kan drikke hjemmelavet varm kakao af.

7. Tag i spa eller lav en hjemmespa. Du behøver aldrig en anledning til lidt selvforkælelse og spa.

8. Lav en snemand eller find kælken frem. Giv dig selv lov til at være otte år igen – helt ærligt, hvornår har det været kedeligt at kælke? Aldrig!

9. Ingen sne? Kan du stå på ski og snowboard uden sne? Ja! Planlæg en tur til CopenHill, og prøv selv.

10. Lær at strikke eller hækle. Du kan med fordel lave en dejlig varm hue, som kan holde dig varm i det kolde, danske vintervejr.

Vil du deltage i konkurrencer og læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide