Klaustrofobi
Kan du genkende en eller flere af disse ting?© Getty Images

9 irriterende situationer, du kender alt for godt, hvis du ofte får klaustrofobiske følelser

Du får det fysisk dårligt af at se programmer og film, hvor folk bliver spærret inde i små, trænge rum

2. februar 2023 af Ida Hagsholm Jonassen

1. Du absolut hader flytoiletter og kan næsten ikke holde ud at tænke på at være inde i den lille toiletboks, mens flyet er højt oppe i luften. Og hvad sker der lige med det, der skylles ud?! Er der bare et åbent hul ud af flyet fra toilettet? Skræmmende. 

2. Du skal altid sove yderst i dobbeltsengen, hvis den står op mod en væg. Bare tanken om at være fanget mellem en person er klaustrofobisk nok i sig selv. 

3. Du kunne aldrig arbejde som kloark-arbejder. Et job, hvor du bruger størstedelen af tiden nede i små rør? Uhm, den går vist ikke. 

4. Du får det fysisk dårligt af at se programmer og film, hvor folk bliver spærret inde i små, trænge rum. Puha, dem vil du gerne springe over at se, TAK. 

5. Du har en evig frygt for at blive låst inde på et offentligt toilet, fordi døren går i baglås. Og du tjekker selvfølgelig altid rummet for måder at komme ud på, hvis nu ulykken skulle ske. 

6. Du hader at gå til koncerter, hvor du skal stå helt klemt mellem en masse fremmede mennesker. Du foretrækker helt klart koncerter med siddeplader, så du ved, at du har luft omkring dig. 

7. Du har mere end en gang haft mareridt om at blive begravet levende... Men du behøver nok ikke engang have klaustrofobi for at finde sådan en drøm uhyggelig. 

8. Du kan få en meget klaustrofobisk følelse af at have alt for mange lag tøj på. Når du både har regnjakke, striktrøje, bluse, t-shirt OG undertrøje på, går der ikke længe, før du føler dig meget indelukket. 

9. Du går for alt i verden ikke ind i en gammel elevator – de tingester ligner jo nogle, der kan falde ned eller gå i stå til hver en tid. Så tager du hellere trappen; det giver også en masse god motion!