Jennifer Lopez
Jennifer Lopez

J.Lo får en forlovelsesring

Marc friede til hende med en kæmpe diamantring - på parrets 1 års bryllupsdag

9. juni 2005

Det gik mægtig stærkt, da Jennifer Lopez sidste år blev gift med sangeren Marc Anthony - faktisk så stærkt, at de aldrig blev forlovet, inden de ved en hemmelig ceremoni sagde "I do" til hinanden den 5. juni sidste år. Og dermed blev diamant-elskende Jennifer så også snydt for en forlovelsesring...

Men da parret forleden rundede deres 1 års bryllupsdag, gjorde Marc sit til at råde bod på fejlen: Han skænkede nemlig sin viv en forlovelsesring! Og under meget romantiske omstændigheder, afslører sladdervorne kilder tæt på parret:

- Det lyder lidt mærkeligt, men Marc og Jennifer var faktisk aldrig forlovet - de blev bare gift. For at fejre deres 1 års bryllupsdag, friede Marc officielt, og denne gang gav han Jennifer en forlovelsesring fra den eksklusive celebrity-juveller Neil Lane. Den er kæmpestor, og den funkler helt vildt. Jennifer var meget begejstret over at få den, siger en åbenmundet ven af parret.

Ringen kostede ca. 6 millioner gode danske kroner - eller ca. 1 million mindre end den pink diamantring, Ben Affleck i sin tid begavede Jennifer med...

J.Los gave til Marc på dagen var mere beskeden og mindre romantisk: Hun tog nemlig sin mand med ud at shoppe. Inden dagen var omme havde Marc fået en ring, en rygsæk og et armbånd med safirer  til en samlet værdi af 30.000 kroner.

Læs mere:
Besøg Neil Lanes hjemmeside