"Jeg er blevet single. Hvornår kan jeg date igen?”

Er der nogle uskrevne regler, vores læser skal kende til efter sit break-up? Hjælp til her

3. juli 2016 af Kathrine Priergaard Lund

“Hjælp hjælp piger og kvinder!

Sagen er den, at min ekskæreste og jeg lige har slået op. Faktisk for ca. en uge siden. Vi har talt åbent om det, og vi overvejede nogle gange, om vi skulle slå op, men har prøvet lidt for at se, om det skulle gå, det gjorde det desværre ikke. Jeg synes faktisk at vores forhold allerede begyndte at gå ned af bakke for halvanden måned siden, og det var der, jeg begyndte at mærke, at følelserne ikke var de samme som før. Jo længere tid der gik, blev jeg mere og mere i tvivl og talte selvfølgelig med min ekskæreste, som tog det meget pænt. Men vi blev enige om at prøve, lidt efter besluttede jeg, at jeg ikke kunne mere, det ville aldrig blive det samme, og mine følelser var der bare ikke mere. Samtidig var der ingen fremtid for os.

Deltag i debatten her

LÆS OGSÅ “Det ødelægger vores forhold, at jeg ikke kan styre mig”

Jeg føler allerede, at jeg er kommet videre, fordi jeg allerede for halvanden måned siden mærkede en forandring og har vidst i noget tid, at forholdet nok ikke var til at redde. Men han har det meget svært, da han stadig vil prøve, fordi han synes, det er for svært at miste mig. Han har svært ved at se, at der i virkeligheden ingen fremtid er med os, og derfor er der ingen grund til at blive i forholdet. Jeg vil gerne kunne se en fremtid sammen, det er der ikke for mit vedkommende. Derfor føler jeg ikke, at jeg kan tillade mig at oprette datingsider og så videre, og også fordi det ikke er længe siden, at vi tog det officielle skridt. Så hvad gør jeg nu? egentlig vil jeg bare gerne videre og udforske single livet igen. Men der er ca. gået en uge, det er jo mega tidligt, og der er mange veninder, der endnu ikke ved, at vi ikke er sammen. Jeg tager det bare stille og roligt og fortæller dem det, når jeg ser dem, eller det er på det rette tidspunkt.

Men hvad kan jeg tillade mig?”

- MissEmilie

Deltag i debatten her

LÆS OGSÅ "Ville du kunne fortsætte et forhold efter utroskab?"

“Forstår godt, det du skriver. Men du skal ikke være bange for at blive dømt, jeg har selv været der og kender godt følelsen. Men sandheden er jo, at der er stor forskel på, hvor hurtigt vi er klar efter et brud, og der er jo mange ting, der spiller ind. Dels kan du i lang tid rent mentalt være videre men fysisk ikke have afsluttet forholdet, dels har nogle bare brug for mere tid end andre... og andre faktorer kan spille ind!

Og jeg synes personligt ikke, man kan sige, det ene er mere rigtigt end det andet. Men synes, det er meget betænksom af dig, at du stadig vil passe på din ekskæreste i processen.”

- tho_dane

Deltag i debatten her

LÆS OGSÅ “Vil vores forhold gå i stykker af at få et barn?”

Læs mere fra samme kategori