“Jeg er så (skide)træt af tonen på internettet”

Internettet er aktuelt, giver mulighed for at følge med i hele verden uanset tid og rum, men vigtigst af alt så giver internettet os mulighed for, at vi kan ytre os! Og hvis der er noget, vi danskere elsker, så er det vores ytringsfrihed. Men hvorfor er vi så stolte af den? Jo... Det er vi, fordi ytringsfriheden hænger uløseligt sammen med vores demokrati.

Et demokrati som andre mennesker ville slå ihjel for at få! Og alligevel er det ikke alle, der kan finde ud af at bruge det ordentligt. For ytringsfriheden kan også føre til skade på andre – bare se på Facebook. Når jeg læser ‘debatter’ og oplæg på det sociale medie, kan jeg ikke lade være med at stille mig selv spørgsmålene: Hvor blev de gode debatter og diskussioner af? Hvor blev argumenterne og holdningerne af? 

... Og hvor i alverden blev den gode tone af? Ofte skammer jeg mig over de kommentarer, jeg læser og tager nærmest afstand fra den retorik, der florerer på internettet: “Du er en skamplet på menneskeligheden”, “Dit store røvhul” og “Tag hjem til det land, du kommer fra, eller bidrag!” er blot eksempler på den grove tone. 

Tonen er en anden på internettet 

Tendensen er, at folk har en mening. Og det bliver i den grad ekspliciteret på den værst tænkelige måde: gennem bandeord, hadefulde ytringer og tilsvininger, men ofte kun gennem internettet. Jeg tvivler på, at frk. Madsen fra Thisted ville stå og kalde Hr. Sommersko fra Hillerød for en “Opblæst magtliderlig stodder”, og ligeledes tvivler jeg på, at han ville kalde hende en “Samfundsnasser og bistandskælling”, hvis de stod foran hinanden ansigt til ansigt. På internettet sker der bare noget andet – for vi kan gemme os bag en computerskærm!

Men vi har jo ytringsfrihed ikke?
 Vi har ytringsfrihed, så vi kan sige, lige hvad der passer os – også på internettet! Men kan vi det? Er ytringsfrihed retten til at sige og gøre, lige hvad der passer os? Er hadefulde ytringer lig med ytringsfrihed? I Danmark har vi privilegiet af at måtte skrive, tegne og sige næsten alt, hvad vi ønsker, men når det kommer til hadeytringer, er snakken en anden. Ytringer, der truer eller anseeligt håner en bestemt gruppe, anses rent faktisk som verbal vold, og er dermed ikke indbefattet af ytringsfrihed, heller ikke på internettet.

Problemet her er blot, at det er svært at holde styr på, hvornår det er en ytring, der er hadefuld nok, og hvem der afgør hvornår, det er en hadeytring på internettet. Samtidig er det ikke muligt at høre toneleje eller sarkasme, så snart det ikke er ansigt-til-ansigt-kommunikation. På den måde kan der også opstå misforståelser, hvormed folk kan risikere at læse en kommentar på en helt anden måde end afsenderens oprigtige intention. 

Det handler ikke om politisk korrekthed
 

Det handler derimod om, at tonen ikke er pæn. Det er rent faktisk muligt, at formulere sig således at andre forstår pointen, uden man behøver at bruge tarvelige og nedværdigende sætninger. Jeg troede, at demokratiet i sidste instans var knyttet til det, at respektere et andet menneskes autonomi. Så hvis jeg oplever hadefulde ytringer, bør jeg så ikke kommentere og stoppe de mennesker, der skriver dem? Eller er det etisk uforsvarligt, offentligt at regulere internettets indhold af bestemt type materiale såsom hadeytringer?

Nej – det er efter min mening vores pligt, at sørge for at holde en ordentlig og god tone over for hinanden. Vi skal have debatten, diskussionerne og argumenterne tilbage på internettet. Og selvom det er et kvantespring at diskutere ytringerne i “den virkelige verden” versus i “den virtuelle verden”, er det vigtigt at skabe fokus på emnet i stedet for at se til fra sidelinjen og acceptere tonen, som den nu engang udvikler sig. Vi er nødt til selv at gøre en indsats for at ændre den til det bedre.

Vi skal værne om vores ytringsfrihed. Vi skal værne om vores demokrati. Vi skal værne om vores holdninger. Jeg håber bare, at tonen på internettet snart regulerer sig herefter.

- Simone