“Jeg føler ubetinget kærlighed til en fyr, der ikke elsker mig”

”Hej Zoey.
Jeg føler ubetinget kærlighed til en fyr, men han har fortalt mig ordret, at han ikke elsker mig, og det gør ondt.
Er der nogle budskaber?
Venlig hilsen
Cecilie”
Kære Cecilie,
Tak for dit spørgsmål.
De kort jeg fik til dig, var:
Relationship
Stretch
Sådan helt kort fortalt, så handler det om, at det vil være godt for dig så småt at bevæge dig videre fra ham her. Der er ingen tvivl om, at du elsker ham højt, men det vil gavne dig at tilgive ham for, at han ikke elsker dig tilbage. Jeg ved, at det gør ondt, men det er det bedste for dig, at prøve at komme videre.
Budskaberne her er tilgivelse og accept af, at det ikke blev, som du havde håbet på. Kortene fortæller desuden også, at det vil være godt for dig at strække dig mentalt, forstået på den måde, at du skal lidt ud af din comfort zone, når det kommer til kærlighed. Tro på, at der nok skal dukke noget nyt og bedre op til dig. For når du ser i bakspejlet om nogle få uger, så vil du kunne begynde at se, hvorfor I ikke var et godt match.
Brug også gerne tiden på at dyrke noget afslappende motion og meditation det næste stykke tid, da det vil hjælpe dig til endnu hurtigere at glemme ham.
Og lige så snart du begynder at åbne mere op, så vil du tiltrække en kæreste, som er endnu mere fantastisk end ham fyren her, som tydeligvis ikke engang ser dit værd!
Der er noget bedre til dig derude – Husk blot at give dig selv en masse kærlighed, ro og tid!
Masser af knus
Zoey Adrianna