Jeg havde en personlig træner, og det her skete!

Efter 6 uger med min personlige træner Marlene er jeg nu klar til at kaste dom over projektet, og selvom jeg er blevet stærkere, kommer jeg ikke til at kaste hårdere af den grund. Jeg kan med hånden på hjertet nemt sige, at det har været en fantastisk og lærerig proces, og jeg er på ingen måde blevet færdig med træning – tværtimod.

Nu glæder jeg mig til at træne

Helt ærligt, så havde jeg ikke særligt høje forventninger til projektet. Jeg var selvfølgelig godt klar over, at det ville blive hårdt og ret svært at få presset alt den træning ind i min travle hverdag. Men jeg anså det mest som et projekt, der skulle overståes og ikke en decideret livsstilændring, men det har det været. Som jeg forklarede i mit første indlæg, har jeg altid forsøgt at træne et par gange om ugen, men det har mest været for at dulme min egen dårlige samvittighed. Lets face it – at arbejde dagen lang foran en computer med en kage-og slikelskende redaktion (inklusiv mig selv) kan mærkes på kroppen. Men efter mit forløb med Marlene handler det i langt højere grad om lyst end dårlig samvittighed, når jeg vender snuden mod træningscenteret. Jeg bliver simpelthen mere glad, når jeg får lov til at træne. 

Latterkramper og store muskler

Okay, store muskler er måske så meget sagt. Men de er blevet større, og jeg er så stolt af dem, at jeg ikke kan lade være med at bede andre om at mærke på mine overarme (og nogen gange spænder jeg dem også lige for min egen skyld). Om mine mavemuskler er blevet større på grund af træning, eller de mange grineanfald jeg og Marlene har haft, ved jeg dog ikke helt, for det har godt nok også været sjovt at blive trænet af Marlene. Vi har lavet en masse fede øvelser, som jeg aldrig havde prøvet før. Og så gjorde det faktisk ikke noget, at jeg lige pludselig stod overfor Marlene – en fremmed person, der rørte ved mig og pressede mig, mens jeg svedte og pustede som en anden idiot. Men det betød pludselig ingenting. Jeg mærkede, hvordan Marlene ville det bedste for mig og tilpassede hver enkelt øvelse til mig. Der var intet samlebånd over det, men derimod altid en meget personlig tilgang til mig og mine behov – også uden for træningscenteret.

Det endelige resultat

Jeg har ikke været – og bliver aldrig – fanatisk med hverken træning eller kost. Jeg vil have lov til at drikke rødvin, bade i fadøl og danse med mine veninder natten lang, og det gjorde jeg også under det meste af forløbet. Selvfølgelig ved jeg godt, at alkohol og søde sager ikke er godt, og det er klart, at min træning gjorde mig mere bevidst om konsekvenserne, men jeg følte ikke, at jeg blev tvunget til at give afkald på noget. Og det har været altafgørende for, at jeg også har lyst til at forsætte med min træning – dog uden Marlene for denne gang.

Men på trods af min ‘normale’ livsstil skete der altså en del med min krop på de 6 uger. Jeg tabte nemlig 5 kilo og 22 centimeter fordelt rundt på min krop, men bedst af alt: så føler jeg mig nu stærk og motiveret. Og de gange jeg har trænet uden Marlene, har jeg ikke været bange for at stå sammen med mændene og løfte vægte – hvilket jeg tidligere holdt mig langt væk fra. Marlene, jeg skylder dig en kæmpe tak – og hvem ved, om jeg en dag ender med at vinde over dig i armlægning. Se mere til Marlene her.

Nedenfor laver jeg chin-ups, og selvom jeg bruger jeg et elastik, er der stadig sket en del, siden første gang jeg prøvede. 

 

Det her var virkelig sjovt, men meget hårdere end det ser ud til.

 Stadig rød i hovedet efter træning. Men den er god nok. Der er røget 22 centimeter.

Mariannes mumlerier

Marianne er Womans tidligere kommercielle redaktør. Hun mumler en smule, men hun ved, hvad hun vil. Marianne er ikke bange for at kaste sig ud i nye ting og siger sjældent nej. Og her vil du kunne læse lidt om alt det, Marianne siger ja til.