“Jeg tilgiver ham aldrig for at gøre det til en leg at ødelægge mig som person”

© iStock

Vores forhold varede ikke i lang tid, men det varede længe nok til, at jeg nåede det punkt, hvor jeg var ved at knække. Starten af forholdet var fantastisk, som det er med alle forhold. Vi var nyforelsket og befandt os i ”bryllupsrejsefasen”. Han fik mig til at føle, at jeg kunne være mig selv, og at jeg ikke skulle lave om på noget. Hvilket jeg har været vant til at føle i andres nærvær.

Han var 100 procent ægte, og fik mig til at føle mig speciel. Jeg blev introduceret for hans familie og venner ganske kort tid efter, vi havde mødt hinanden, og det formindskede ikke den glade følelse jeg fik, når jeg tænkte på min titel. Jeg var ‘hans’. Jeg svævede på en lyserød sky, for han ville det samme som mig. Vores tro mindede om hinanden, vores menneskesyn, holdninger, han ville flytte sammen med mig, alt virkede så perfekt.

Jeg var den rette?

Når jeg kigger tilbage, fortryder jeg, at jeg lod mig selv blive på den sky. Der var bare noget ved ham, der fik mig til at blive på skyen. Han sagde altid de rigtige ting og vidste hvordan han fik mig til, at føle mig tilpas.

Så ramte virkeligheden os. Han fik muligheden for at komme til at læse på et semester udenlands, hvilket var hans drøm, så selvfølgelig sagde han ja. Jeg ønskede heller ikke, at han skulle lade chancen gå forbi ham, selvom det betød, at jeg måtte undvære ham i fire måneder.

Vi blev enige om at holde kontakt, og snakkede sammen hver dag. Min familie, mine venner og veninder roste os for at holde gang i forholdet, og sagde, at når han kom hjem, ville vores bånd være stærkere end nogensinde.

De første uger efter han kom hjem var fantastiske. Vi brugte noget af tiden hos hans forældre. Jeg husker, at vi var ude at gå på et tidspunkt, og han fortalte mig, at når han mærkede efter, så kunne han mærke, at jeg var den rette.

Så blev jeg 'nederen'

Men lykken varede ikke længe. Han ændrede sig, og blev mere kritisk. Forstået som, at hver gang jeg var sammen med ham skulle han lige stikke til mig og minde mig om, at Nike sko kun var til sport, og løse bukser så sløsede ud. Flere gange skulle han påpege og minde mig om min lidt urene hud. Mit hår var heller ikke “okay” mere. Jeg skulle klippe det, og, eller farve det mørkt, ikke sætte det op i en hestehale hele tiden, og jeg skulle prøve at krølle det oftere.

Jeg skulle egentlig bare ændre mit udseende, hvis det stod til ham. Men noget af det mest sårende, og mest nedværdigende han overhovedet sagde, var: “Når jeg kigger på min kæreste, vil jeg gerne tænke, årh hvor er hun lækker, og ikke årh hvor nedern.”

 

Føler du, at din partner manipulerer med dig, så du bliver i tvivl om dine følelser, holdninger og tanker? Så kan det være, at du bliver udsat for gaslighting

Han kunne jo nemt erstatte mig

Det gjorde det ikke bedre, at han stod med selvtillid, god samvittighed og et stort smil på læberne imens han sagde det.

Han fik mig til at føle, at vores forhold hele tiden havde en udløbsdato. Som om at han sagtens kunne finde en ny til at erstatte mig med uden, at det ville være nogen udfordring. Jeg turde ikke fortælle ham, hvor vred det gjorde mig, for hvis jeg kom til at sige, at jeg ville finde en, der ville behandle mig bedre, hvis han ikke kunne, så ville han nok have sagt, at det var fint med ham, uden den mindste form for anger. Han var jo overscoringen.

På en måde, så er jeg glad for, at han afsluttede det. Fordi han gav mig muligheden for at finde en der faktisk fortjener mig. For hvis der er én ting, jeg har fundet ud af, af at være sammen med ham, så er det, at han ikke har fortjent den tid og kærlighed jeg gav ham. Jeg gav næsten alt af mig selv, og alt jeg fik tilbage var utaknemmelighed.

Jeg var aldrig god nok til ham. Han føler sikkert selv, at han var en god kæreste. Og han sagde sin mening, som det passede ham, var en del af charmen, men jeg håber, at han nu ved, at den kritik han så ofte gav ikke har ført noget godt med sig.

“Jeg bør skamme mig”

Når jeg kigger på mig selv i spejlet, føler jeg, at jeg bør skamme mig. Jeg bør skamme mig over mit hår, mit tøj, mine skæve tænder, min urene hud. Jeg føler mig som en brugt vare.

Jeg kan roligt – eller uroligt sige, at 2014 var det strengeste år i mit liv. Jeg mistede min bedste veninde, det bedste menneske jeg nogensinde har kendt. Jeg mødte min ekskæreste, der ikke fortjente mig, og som måske i virkeligheden aldrig gjorde. Når det er sagt, så håber jeg, at han finder en kæreste, der kan behandle ham, som han i virkeligheden fortjener.

Sandheden er, at han ikke var min første kærlighed. Han var ikke den første til at knuse mit hjerte, men jeg kan uden tøven sige, at han var den første, der knuste mig som person.

Gæstebloggere
Woman-læserne skriver

Velkommen til. Her kan du læse indlæg fra andre Woman-læsere præcis som dig selv. Hvis du har noget på hjerte, du gerne vil dele med os og de andre læsere, kan du kontakte os på [email protected]