“Jeg valgte at få mine store bryster opereret mindre”

Lisbeths bryster forvoldte hende intet andet end smerte

3. juni 2016 af Maria Denise Christoffersen

Jeg kom hjem fra en løbetur og kunne med det samme mærke, at noget var helt galt med mit højre bryst. Jeg var vant til at have ondt i ryggen, fordi min barm vejede så meget, men den her form for svidende smerte havde jeg aldrig mærket før. Da jeg kom ud af mit træningstøj og fik bh'en af, kunne jeg se, at brystet næsten var flækket.

Huden var slidt helt af, fordi jeg havde svedt så meget, og det blødte. Det væv, der stadig var tilbage, så ud, som om det ikke kunne holde vægten fra mit enorme bryst ret meget længere. Jeg begyndte at græde af chok og frygt for, at brystet pludselig ville stå gabende åbent. På det tidspunkt var jeg størrelse 85K.

Forkert og anderledes

Jeg var kun ti år, da mine bryster begyndte at vokse, og i flere år var jeg den eneste i klassen, der overhovedet havde nogen. Jeg frygtede idrætstimerne, fordi de andre piger gloede i badet bagefter. Og jeg følte mig ydmyget af alle deres spørgsmål: “Hvorfor har du bryster, når vi andre ikke har?” og “hvorfor er de egentlig så store?”

Det var endnu værre med drengene. De løb hen og krammede mig på skift, når jeg trådte ind i klassen. “Dine bryster er godt nok bløde!” sagde de og grinede. Ingen drenge eller mænd kunne holde øjenkontakt, når vi talte sammen – heller ikke lærerne.

Jeg følte mig forkert, fordi jeg slet ikke syntes, min krop passede til min alder. Min mor prøvede at forklare mig, at det var helt normalt at have bryster, og at nogen jo skulle være de første, men jeg græd så meget, at jeg til sidst fik overtalt hende til at skrive en sygemelding, når vi skulle have idræt.

LÆS OGSÅ “På få måneder skulle jeg sige farvel til min mor”

Undgik mit spejlbillede

Da jeg fyldte 15 år, kunne jeg ikke længere passe almindelige bh'er. Jeg svedte og baksede i mange prøverum, men jeg endte altid med at gå opgivende, flov og tomhændet derfra. Jeg gik i stedet med bikini og turde aldrig have noget udover, som var nedringet eller tætsiddende.

Jeg undgik bevidst at se mig selv nøgen i spejlet, når jeg skulle i bad, for selvom jeg kun var teenager, hang mine bryster som på en gammel dame. Jeg hadede dem. Da jeg fik en kæreste, havde vi kun sex, hvis lyset var slukket, og jeg havde en T-shirt på. For jeg var flov over at vise mine bryster frem.

Smerter i ryggen

Da jeg som 17-årig flyttede hjemmefra, begyndte jeg at få rygsmerter. Pludselig skulle jeg ordne vasketøj, støvsuge og købe ind, og det fysiske arbejde gav mig store smerter i nakken og skuldrene. Jeg havde ikke råd til en bh, for så skulle den specialfremstilles og kostede 1.300 kroner. Jeg var flov over at gå ud, fordi mænd stirrede på mig, og jeg fik nærgående kommentarer om mine bryster.

Jeg gik til lægen, men fik at vide, at jeg kun kunne blive indstillet til en brystreducerende operation, hvis jeg fik et lavere BMI. Jeg forsøgte at træne, men jeg fik mere og mere ondt. Den dag på min løbetur, hvor huden i det højre bryst var ved at give slip på grund af presset, indså jeg, at mit liv kun ville blive sværere og mere isoleret, indtil jeg slap af med en del af mine bryster.

LÆS OGSÅ 15 problemer, som kun kvinder med store bryster forstår

Farvel bryster

Dagen efter, at mit bryst var gået i stykker, vågnede jeg og mærkede straks smerten bide. Jeg havde forsøgt at pakke brystet ind i en fugtig karklud for at køle det og støtte lidt, men jeg kunne dårligt røre mig, uden at det gjorde ondt. Jeg græd og græd, fordi jeg følte mig så ulækker. Jeg ringede op til min læge, så snart hans konsultation åbnede, og han kunne godt høre, at jeg var ude af den.

Han gav mig en akut henvisning til hospitalet, hvor en plastikkirurg bekræftede, at brystet var tæt på at flække. Det skræmte mig, men bestyrkede mig kun i, at jeg var nødt til at få den operation. Selvom jeg var ivrig efter at få meget mindre bryster, sagde kirurgen, at han ikke ville lave dem mindre end en D-skål. En alt for lille barm ville se mærkelig ud i forhold til resten af min krops proportioner, forklarede han.

Men en D-skål lød nu stadig som et mirakel sammenlignet med de pukler, jeg slæbte rundt på! Så da jeg endelig blev indlagt, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg var klar, og jeg gik selv op på operationsstuen og lagde mig på bordet.

LÆS OGSÅ Se, hvad der sker, når bøsser rører ved bryster for første gang

Mit nye jeg

Lægerne fjernede halvandet kilo væv, fedt og hud fra mine bryster. Jeg vågnede op og så ned ad mig selv, og med det samme kunne jeg mærke, at vægten på min brystkasse var lettet. Mine bryster var pakket ind i bandager, men jeg kunne se, at der var blevet opereret meget væk. 

Jeg satte mig op i sengen, og det var underligt ikke at skulle sidde foroverbøjet på grund af vægten. Da jeg endelig fik lov at se mig selv i et spejl, græd jeg. Mest fordi jeg var lettet over, at det var overstået. Men dybt indeni følte jeg også, at brysterne var blevet meget små. At noget af mig var væk.

Pludselig kunne jeg også se min mave,og jeg syntes, at jeg så tyk ud. Sygeplejerskerne sagde, at det var helt normalt at have det sådan, men da jeg kom hjem fra hospitalet, gik det stærkt med at vænne mig til mine nye bryster. Jeg følte mig så let, og jeg var virkelig glad for resultatet.

Den første uges tid lavede jeg næsten ikke andet end at kigge mig selv i spejlet og tage billeder med min mobil. Jeg fik en helt ny garderobe, og min selvtillid steg støt. Kort efter operationen skulle jeg til en barnedåb, og jeg glædede mig. Jeg havde kjole på for første gang og følte, at jeg lignede en million! Der er da heller aldrig blevet taget så mange billeder af mig, som der blev den dag.

Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog skridtet, selvom det var en meget stor ændring at få opereret så markant en del af min krop væk. Faktisk er det det bedste, jeg har gjort for mig selv.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.

Læs mere fra samme kategori