Jennifer Lopez
Jennifer Lopez

Jennifer Lopez er ked af sin mave

Den er ikke flad nok, mener hun

5. oktober 2005

Det kan godt være, at mænd og kvinder kloden rundt er vilde af henholdsvis liderlighed og misundelse, når de ser Jennifer Lopez' perfekt kurvede krop OG at hun netop har afsløret, at hun sparkede sin eks-manager ud, fordi han krævede, at hun skulle gå på slankekur. Men det betyder altså ikke, at J.Lo elsker sin krop ubetinget. For eksempel drømmer hun om at have en flad mave, afslører hun:

- Min krop er ikke, hvad den plejede at være; min mave er ikke flad, klager den 36-årige stjerne.

- Folk siger: "Jamen, din mave ER da flad", men jeg siger, at "den plejede at være rigtig flad, som om den var konkav".

Når det så er sagt, er J.Lo nu egentlig meget godt tilfreds min sin krop. Det skyldes en heldig kombination af gode gener og en trang til at dyrke sport ? og så det faktum, at hun ikke blev opdraget til at være tynd som et siv:
 
- Da jeg var barn, så vi de tynde modeller i bladende, og alle sagde, at det var idealet. Men kvinderne rundt om mig - min mor og mine tanter og folk i nabolaget ? var alle rundere i det. De var normale kvinder, og de var smukke. Så jeg følte aldrig, at jeg var nødt til at være andet end mig selv.

Jennifer erkender dog, at 40'erne og 50'erne nærmer sig med stormskridt for hende, og hun vil ikke udelukke, at hun en dag vil ty til plastic-kirurgi for at pynte på udseendet.

- Det er svært at blive ældre; jeg vil ikke dømme, fordi jeg ikke er der endnu. Men for meget af noget er aldrig godt, og jeg tror, det bliver min holdning til plastikkirurgi. Hvis nogen skærer deres ansigt og deres krop op igen og igen, er det noget indvendigt, de ikke tager hånd om, og så er de selvfølgelig nødt til at konfrontere det, inden de lægger sig under kniven, siger J.Lo.




 

Du vil (garanteret) også kunne lide