Johnny Depp
Johnny Depp

Johnny Depp vil gerne giftes

Han venter bare på, at Vanessa frier

13. juli 2005

Johnny Depp og Vanessa Paradis er så godt som gift - de har dannet par i 7 år, og de har to børn sammen. Men det lovformelige er faktisk stadig ikke i orden, og nu indrømmer Johnny, at han godt kunne tænke sig at blive gift. Men han venter på, at Vanessa skal fri!

- Vi er praktisk talt gift. Vi har to børn sammen, og hun er kvinden i mit liv. Og hvis hun nogensinde sagde: "hey, lad os blive gift", så ville jeg gøre det med det samme! siger Johnny.

Det er åbenbart ikke det romantiske aspekt i brylluppet, der trækker for Johnny og Vanessa:

- Vi vil gøre det, hvis børnene ønsker det, eller måske når de er gamle nok til at nyde det sammen med os, mener Johnny.

Johnny har dog et par betænkeligheder ved at gifte sig med Vanessa - han er nemlig bange for at ødelægge hendes efternavn!

- Det er så perfekt - Vanessa Paradis. Så smukt. Det ville være dødærgeligt at påklistre hende Paradis-Depp. Det lyder helt forkert.

Tja - vi er nu relativt mange, der hellere end gerne ville hedde -Depp til efternavn, så mon ikke Vanessa også ville se det som et privilegium?