Beslutninger
Dit lokale supermarked har alt for mange valgmuligheder. © Getty Images

Kan du heller aldrig tage en beslutning? Så kender du helt sikkert til disse 13 situationer

Med det store udvalg af film på Netflix, bruger du nemt flere timer på at vælge den helt rette. Derfor når du også ofte kun at se fem minutter, før du falder i søvn...

24. maj 2023 af Ida Hagsholm Jonassen

1. Du prøver altid minimum 17 forskellige outfits, inden du er klar til at træde udenfor døren. Skal du vælge den lange kjole eller blusen med den flotte ryg? Og hvad med cargo bukserne... De er jo også seje. Dilemma. 

2. Du kan aldrig beslutte dig for, hvad du skal spise. Og når du så (langt om længe) har besluttet dig for en ret, fortryder du det efterfølgende. 

3. Når du er på restaurant, er det også utroligt svært for dig at vælge mellem alle de forskellige muligheder på menukortet – specielt når du ved, at tjeneren kommer lige om et øjeblik for at tage imod din bestilling. Og ja, du ender jo nok med hellere at ville have haft burgeren, som din kæreste bestilte, end din egen pastaret...

4. Du ville ofte ønske, at du havde en voksen, der kunne træffe beslutninger for dig. Selvom du selv er voksen (og egentlig har været det i mange år). 

5. Med det uendelige udvalg af film og serier på Netflix bruger du nemt flere timer på at vælge den helt rette film. Og når derfor kun at se fem minutter af den, før du falder i søvn... 

6. Når du handler i Netto, skal du altid sætte minimum en time af til dine indkøb. Der skal jo foretages store beslutninger ved morgenmadshylden, om hvorvidt du skal købe müsli med ELLER uden rosiner. 

7. At spørge dig om, hvad din yndlingssang er, er det samme som at spørge, om hønen eller ægget kom først. Det er jo et umuligt spørgsmål – hvordan skal du dog kunne svare på det? 

8. Du kender alt for godt følelsen af endelig at have besluttet noget... for derefter at fortryde det igen med det samme. 

9. Hele din weekend er ødelagt, hvis du bliver inviteret til to arrangementer, der afholdes på samme tid. Så er det næsten lettere bare at blive hjemme. Hvis ellers du kunne beslutte dig for det. 

10. Du har mere end en gang overvejet at skrive ind til Sara & Monopolet, når du har beslutninger, du ikke kan træffe. Du har selvfølgelig også dit helt eget monopol derhjemme, som består af din kæreste, mor, veninde, nabo (og hund). 

11. Du er helt vild med funktionen på Netflix, som helt automatisk afspiller det næste afsnit af serien efter 10 sekunder. Så slipper du nemlig for at beslutte, om du vil se videre eller ej. Genialt. 

12. At blive tildelt ansvaret for at styre musikken til en fest er dit værste mareridt. En ting er at vælge musik til dig selv, men at beslutte hvad en hel fest skal danse til? Frygteligt.

13. Du prøver så vidt muligt at undgå steder, hvor du skal sammensætte din egen ret. Subways byg-selv-sandwiches er derfor et totalt no-go