Kan du ikke vente på, at avokadoen bliver spiseklar?

Det behøver du heldigvis heller ikke...

22. april 2016 af Costume.dk
Det er et velkendt scenarie: Du kommer hjem efter en lang dag og skal til at bikse noget mad sammen – blot for at opdage, at avokadoen stadig ikke er moden. Ingen frisk og cremet avokado i sigte, kun en stenhård, grøn nød.

Komplet mareridt, ikke sandt? Men nu er det slut med at græde salte tårer over umodne avokadoer, for der er et simpelt trick, som kan løse problemet. 

Sådan gør du

Alt du behøver er en bageplade, noget sølvpapir, en ovn og et køleskab for at gøre din avokado moden på bare 10 minutter.

Første trin er at pakke hele avokadoen (med skræl) ind i stanniol. Dernæst lægger du den indpakkede avokado på en bageplade i ovnen. Varm den op til 95 grader i omkring 10 minutter, eller indtil avokadoen føles blød.

Når avokadoen er spisemoden, tager du den ud af ovnen, fjerner sølvpapiret og lægger den i køleskabet, så den kan køle ned.

Et voilà, et styks spiseklar avokado.