Det er kun et par uger siden, at det så ud som om, at Kate Moss' karriere lå i ruiner. Efter hun blev taget med næsen i kokainen, blev hun nemlig droppet af giganter som H&M, Burberry og Chanel. Men efter en måned på afvænning i USA, scorer supermodellen igen masser af lukrative kontrakter.
Kate har allerede været på opgave for Vanity Fair og lavet forside for bladet W. Hun arbejder også fortsat sammen med kosmetik-giganten Rimmel, og Burberry har hyret hende igen. Derudover har Kate scoret en kontrakt som designeren Roberto Cavallis nye ansigt, hun optræder i årets luksuriøse Pirelli-kalender, og senest har det franske luksus-accesory-mærke Longchamp hyret Kate som deres nye ansigt.
- Hun er en af de mest beundrede modeller i verden, et ikon i vores tid, siger en begejstret direktør for Long Champs, Jean Cassegrain.
Hvem ved - måske bliver det slet ikke nødvendigt for Kate at blive skuespiller lige med det første, som hun ellers overvejede det forleden?