Kvinder elsker at gøre rent

Faktisk vil nogle af os hellere gøre rent end dyrke sex!

23. maj 2006

Kan du godt lide at have et ordentligt og ryddeligt hjem? Så er du ikke alene! Ifølge en ny undersøgelse er mange kvinder så glade for rengøring, at de hellere vil gøre rent end dyrke sex!

En britisk undersøgelse af 2.000 kvinder viste, at hver tredje kvinde finder rengøring mere tilfredsstillende end sex! Heldigvis, kan man sige ? de adspurgte brugte nemlig 2 timer og 23 minutter om dagen på rengøring (det svarer til 34 dage om året!). 59 procent sagde, at de føler sig anspændte og deprimerede, hvis det roder, og hver sjette sagde, at det giver dem en følelse af kontrol over deres liv at rydde op.

Med det udgangspunkt er det måske ikke noget under, at rengøring bliver et væsentligt stridspunkt i parforholdet. 58 % af kvinderne i undersøgelsen siger, at deres partner roder og arbejdsfordelingen i forholdet er det næst-mest almindelige, de skændes om (det mest almindelige er penge).

Her er kvindernes rengørings-hitliste:

1. Støvsugning
2. Tørre bordene af
3. Tørre støv af
4. Polere
5. Opvask
6. Rede senge
7. Vaske gulve
8. Gøre badeværelset rent
9. Gøre køleskabet rent
10. Pudse vinduer