Mariah Carey
Mariah Carey

Mariah hyrer en kjole-løfter

Divaens tjenerinde skal sørge for, at sangerens kjoler ikke rører gulvet!

27. maj 2005

Det er rart at være rig og berømt verdensstjerne - så kan man nemlig hyre folk til selv de mest dødssyge og overflødige opgaver her i livet? Tag nu for eksempel Mariah Carey: Hun har netop hyret en "lille, colombiansk kvinde", hvis vigtigste pligt er, at hun skal sørge for, at Mariahs lange kjoler og nederdele ikke rører gulvet" - et vældigt smart move i denne sæson, hvor superlange nederdele er den højeste mode! Mariahs colombianske tjener har dog også andre opgaver: Hun skal nemlig også slæbe rundt på en Louis Vuitton-rygsæk fyldt med vand på flaske, så de altid er til stjernens disposition. Og det er vel en ringe trøst for kvinden, at hun slæber med stil?

Mariah er dog ikke den eneste hitliste-stjerne, der hyrer folk til det grove. Rapperen Nelly har en personlig juvel-jockey, hvis eneste opgave er at holde styr på alt det guld og glitter, han på ægte rap-manér overdænger sig selv med. Hans kollega, rapperen Ludacris, er gået lidt længere ud i ekstremerne - han har efter sigende en person ansat udelukkende til at sørge for, at hans Gameboy aldrig løber tør for batterier?