Mrs.wodoo fra Woman-debatten har været sammen med sin kæreste næsten et år. De mødtes på en ferie sidste sommer, og da de bor langt fra hinanden, kan der nogle gange godt gå måneder, før de ses. Overordnet set er de glade for hinanden, de har et godt og stabilt forhold.
Men her på det sidste er Mrs.wodoos kæreste begyndt at komme med småkommentarer omkring hendes vægt. Han synes, hun vil se så smuk ud, hvis hun taber sig en smule. De små kommentarer gør, at vores læser ikke føler, at kæresten ikke er glad, for det han ser.
Selv siger hun om situationen:
LÆS OGSÅ “FUCK! Min venindes forlovede har følelser for mig”
“De mange forskellige kommentarer har fået mig til at føle, at hver gang han ser på mig, er han ikke glad, for det han ser, men at han blot ser en småfed kæreste, som han er utilfreds med.
Jeg har hele min barndom været den tykke pige, som drengene ikke har set som andet end deres ven. Jeg har altid været større end alle de andre piger omkring mig, og nej, jeg vejer ikke 60 kilo.
Jeg er omkring 167 og vejer 65 kilo plus/minus. Så for mig er jeg kommet rigtigt langt, fra da jeg var yngre, og jeg var den tykke pige. Selvfølgelig ville det være lækkert med ‘den stramme’ bikinikrop (hvem ville ikke gerne have det), men det har jeg bare ikke. Og det skuffer mig rigtigt meget, at han bliver ved med at køre rundt i det.
Tidligere i aftes skrev han, at han skulle ned at træne. Jeg svarede, at han skulle more sig og blive flot og stærk, hvorefter jeg skrev, at jeg syntes, at han – for mig – var fræk og perfekt, som han allerede så ud. til det svarer han, at han håbede jeg også ville prøve at være det samme for ham!
Det får mig bare til at føle mig så skidt med mig selv, og at jeg ikke er god nok for ham, medmindre at jeg taber mig...
Mit spørgsmål er vidst bare: Hvad gør jeg i sådan en her situation? Jeg har sagt, hvordan det får mig til at føle, og jeg har stortudet foran ham, efter han har kommet med en kommentar, hvorefter han lovede, at han aldrig ville nævne det igen..”
Mrs.wodoo
“Hvis du er tilfreds med, hvordan din krop er, og hvordan din krop føles, så vil han også blive det. Jeg tror ikke drenge tænker på, hvor såret en pige kan blive over at få sådan noget at vide – især hvis det ikke er gået op for en selv.
Sådan havde jeg det i hvertfald, da min kæreste sagde ‘om ikke jeg skulle tabe mig lidt.’ Jeg vidste godt, at jeg havde taget lidt på (her snakker vi også et par kilo ligesom dig).
Hvis du har lyst til at tabe de kilo – for din egen skyld – så gør du det. Men hvis det er noget, du føler, du skal gøre for hans skyld, bliver det også til en pligt. Så gør det, du synes, og så må han acceptere dig, som du er.“
040
LÆS OGSÅ PANIK! Læserne afslører deres mest hårrejsende fobier