“Mit eget liv virker ynkeligt”: Instagram og Facebook ødelægger vores humør

Få psykologens brugbare tips til et gladere liv på de sociale medier

18. september 2016 af Maria Denise Christoffersen

“Jeg er jo godt klar over, at alt ikke er helt, som det ser ud på de sociale medier – men det er nemt at føle sig forkert eller bagud. Hvis jeg har en “off-day”, så hjælper det ikke ligefrem at se andres “perfekte liv.” 

-Anonym.

Sådan lyder én af de hundredevis af besvarelser, vi fik, da vi spurgte jer Woman.dk-læsere, om jeres humør bliver påvirket af de sociale medier. Og skal man tro jeres svar er der tale om en klar tendens: 76 procent svarer, at de sommetider oplever at blive i dårligt humør af at bruge sociale medier. 

Selvom vi godt ved, at Facebook er en facade, og Instagram er proppet med filtre, så gør det os altså ikke mindre sårbare, når vi logger på og ser de andres lykkelige liv – med alt, hvad den kan trække af babyer, kærlighed, slanke lår og hverdagslykke.

Vi føler os ensomme og grimme

De negative følelser, der opstår, når vi scroller ned gennem feedet er især ensomhed, utilfredshed med vores eget udseende og en opfattelse af, at andre er mere lykkelige end os. Men hvorfor er det sådan, når vi ved bedre?

“Jeg tror, at det for rigtigt mange mennesker er svært konstant at fastholde i bevidstheden, at andres liv på de sociale medier kun er et glansbillede og ikke den hele historie,” siger psykolog Rikke Papsøe. 

Viden og følelser er ikke det samme

“Hele vores begreb om normalitet bliver drejet, når vi konstant bombarderes med ”Jeg er så lykkelig”-historier: et helt feed af ‘se min lille baby’, ‘her er jeg på ferie på en solskinsø’, ‘nu har jeg lige fået nyt ønskejob’, og så videre. Én ting er også at vide på et intellektuelt plan, at hele ens feed kun er et glansbillede – men noget andet er de følelser, der bliver sat i gang, når man fx som 30-årig kvinde i Danmark brændende ønsker sig at blive mor, samtidigt med at hele ens feed bugner af andres nyfødte babyer.” siger Rikke Papsøe.

Sletter opslag med “for få” likes

52 procent af deltagerne i undersøgelsen mener ligefrem, at de sociale medier påvirker deres selvværd negativt, og 40 procent har fjernet et opslag på Instagram eller Facebook, fordi det ikke havde fået så mange likes, som de havde håbet. Men hvad gør du, hvis du bliver ked af det af – men alligevel ikke er klar til at slette dine konti og sige farvel til Facebook eller Instagram? Det har psykolog Rikke Papsøe flere bud på:

“Et godt sted at starte er at lave et stykke undersøgelsesarbejde, hvor du leger detektiv på effekten af din brug af sociale medier: Hvor meget påvirker det mig? Hvordan og hvornår og hvem påvirker mig? Afhængig af svarene på disse spørgsmål, kan du prøve dig frem med følgende:

Det kan du gøre:

1. Du kan rydde op i dit feed, så du sorterer de mennesker fra, der især påvirker dit selvværd eller velbefindende i en negativ retning.

2. Fyld dit feed op med mere ”ærlige” brugere – altså dem, der poster billeder af sig selv med morgenhår, den uperfekte bikinikrop, eller deler de ting, der er svære i deres liv. Det kan hjælpe til at dreje normalitetsbegrebet tilbage i vatter.

3. Du kan ændre din adfærd på fx FB fra passiv tilskuer til aktiv deltager i andres liv. Det giver en reel kontakt og fællesskab til andre i cyberspace, som du kan bygge videre på.

4. Slet sociale medier-apps på din telefon, så du begrænser brugen deraf. Derved begrænser du oftest også den negative effekt på resten af dit liv.

5. Begræns din tid på sociale medier til et bestemt, afgrænset tidspunkt på døgnet. Sæt et æggeur, så du husker at få stoppet – der er nemlig ingen naturlig stopklods på de sociale medier. Indfør en ny vane om at holde en reel pause fra input i alle de andre tidsrum, hvor du ellers ville have hevet din iPhone op af lommen og gået på de sociale medier. Se hvad der sker med dine tanker og følelser, når du indfører reelle pauser i din dagligdag.

6. Prøv at gå helt af de sociale medier for en periode, fx en måned, og meld det ud på netop de sociale medier, så dine kontakter ved, at du ikke er at fange dér.

For alle ovenstående råd gælder det om efterfølgende at tjekke effekten af at følge dem: Hvordan påvirker ændringen mig? Har det været en hjælp, eller er jeg nødt til at gøre noget andet?“ siger Rikke Papsøe.

Vil du deltage i vores fremtidige undersøgelser og have Womans nyhedsbrev i din inbox? Så meld dig til her.

Kilde: Undersøgelse på Woman.dk med 253 besvarelser.

Læs mere fra samme kategori