Naomi er blevet bestjålet

Sikke et bytte - tyvene løb med for 270.000 kroner tøj og smykker!

20. maj 2005

Af: Mette Andrea Boesgaard

Det har været en barsk uge for smukke Naomi Campbell. Ganske vist befinder hun sig i det solbeskinnede Cannes ombord på sin yacht, hvor hun lever det søde liv med fest og ballade, men derfor er livet alligevel ikke rosenrødt for topmodellen...

Denne uge bød først på et voldsomt sammenstød mellem Naomi og hendes stylist. Grunden? Han dukkede såmænd op med en kjole til hende, som den kræsne frøken bestemt ikke ville trække i til en stor fest:

- De skændes, han løb væk. Hun blev ladt i stikken i sine trusser. Hun var nødt til at låne en kjole til ballet, fortæller en sladdervoren ven om Naomis ydmygende kontrovers med stylisten.

Men ak, ugen blev værre endnu. Da Naomi vågnede op forleden, opdagede hun nemlig, at tyve i nattens mulm og mørke havde sneget sig ind og nakket for 270.000 kroner designertøj og smykker. De smarte (og nu meget velklædte) tyve løb med godterne, efter de havde snøret vagterne på yacht'en til at tro, at de var en del af Naomis omfangsrige følge?