Veninder der drikker øl til en festival
© iStock

Nu starter festivalsæsonen! Her er 9 fede festivaler, du stadig kan nå at købe billet til

Hvem skal du skåle med på en af sommerens festivaler?

21. maj 2018 af Simone Overgaard Aaberg

Sommervejret frister os i høj grad til at tilbringe tid under solens stråler, mens vi nyder et glas koldt med procenter i.

I anledningen af sommeren har vi lavet en guide til ni fede udendørsfestivaler, der giver dig mulighed for at danse til solen går ned i selskab med en masse andre festglade mennesker! 

1. Distortion: 30. maj – 3. juni

A post shared by Distortion (@cphdistortion) on

Hvis du har været forbi København i starten af juni de sidste par år, så kan du ikke undgå at have lagt mærke til den kæmpe fest i gaderne rundt omkring i byen. Distortion har særligt vundet hjerter de seneste par år, og det betyder, at flere hundrede tusinde gæster er troppet op til den danske gadefest. Og selvom det muligvis ikke er musikalske navne, som du du kender, så er Distortion næsten garanti for god stemning og højt humør! 

Det er i teorien gratis at bevæge sig rundt på gaderne. Men hvis du vil være med til at støtte konceptet og sikre, at festivalen kan blive ved at eksistere, så kan du købe et gadearmbånd for 130 kroner Derudover er der forskellige festivalspakker, der giver adgang til dagene på Refshaleøen og til efterfesterne, når musikken bliver slukket i gaderne.  

Hvor foregår det: Nørrebro, Vesterbro og på Refshaleøen

Hvem spiller: Blandt andre Acid Arab, Chinah, IAMDDB, Solomun, Lehar, Oliver Hunteman, Alexander Descroix, Banel og Ida Daugaard. 

2. Heartland Festival: 31. maj – 2. juni 

Med sin unikke og utroligt smukke placering i det sydfynske har Heartland allerede dér en uovertruffen fordel. Selv omtaler festivalen sig som ‘en festival, der ikke ligner de festivaler, vi kender i Danmark’ – for udover et tætpakket musikprogram alle tre dage, så byder Heartland også på samtidskunst og et FOOD-program, der med fokus på de fynske råvarer, skal give en madoplevelse ud over det sædvanlige. 

Du kan stadig nå at købe billetter, der ligger på omkring 1000 kroner for en endagsbillet eller, hvis du er hurtig. 1700 kroner for alle tre dage.  

Hvor foregår det: I Slotsparken omkring Egeskov Slot på sydfyn. 

Hvem spiller: Blandt andre Mø, Marie Key, LCD Soundsystem, Van Morrison, Patti Smith & Her Band, The The, Lykke Li, Slowdive, Benal, Mew og Pussy Riot.

3. Skive Festival: 31. maj – 2. juni

Hvis du ikke fandt nogle af de ovenstående festivaler tiltalende, så kan det være, at Skive Festival er noget for dig. Festivalen, der finder sted i starten af juni, byder på smukke omgivelser ved Skive fjord og et særligt område, der hvert år har et særligt tema – blandt andet har der været et kolonihave-tema (det lyder da for hyggeligt!). Med et musikprogram, der involverer musik for alle aldre, er Skive Festival også et oplagt sted at hive familien med.   

Prisen for en endagsbillet ligger på 500 kroner, og ellers kan du få alle tre dage for 1.115 kroner.

Hvor foregår det: Skive

Hvem spiller: Blandt andre Dizzy Mizz Lizzy, Rasmus Seebach, Carpark North, Mads Langer, Italobrothers, Skinz, Rocazino og Brdr. Olsen.

4. NorthSide: 7. – 9. juni 

A post shared by NorthSide (@northside_dk) on

I smilets by finder du tre dage i juni den efterhånden velkendte festival Northside. Med sit mix af danske og internationale kunstnere og sin let tilgængelige placering i Aarhus, har Northside vokset sig stor og populær over årene trods sin korte tid på festivalscenen. Northside har nemlig kun været til siden 2010 og startede egentlig ud som en éndags festival – nu kører den over tre dage og tak for det!  

Der er stadig et begrænset antal endagsbilletter til torsdag, som kan blive dine for 995 kroner per styk. Du kan også købe dig adgang til alle tre dage for 1595 kroner.

Hvor foregår det: Ådalen Aarhus 

Hvem spiller: Blandt andre Björk, The National, Liam Gallagher, Nik & Jay, Findlay, Gilli/Kesi, Marvelus Mosell, Soleima og Queens of the Stone Age. 

5. Tinderbox Festival: 28. – 30. juli

Vi nærmer os de smukke aftentimer i Tusindårsskoven 😍 #TB16

A post shared by Tinderbox Denmark (@tinderbox_official) on

Selvom navnet klinger hult med en vis populær datingapp, så har de to ting umiddelbart ingenting med hinanden at gøre (men mon ikke, at der er god chance for at gøre sig en fangst alligevel? Det tror vi!). Tinderbox har siden 2015 budt festglade mennesker velkommen til tre dage med god musik, kolde øl og en placering midt i Danmarks navle: Odense. 

Prislejet på en endagsbillet ligger i samme leje, som mange af de andre store danske festivaler. For 995 kroner kan du stadig nå at få adgang til enten fredag eller lørdag. Du kan også tage hele pakken (alle tre dage) for 1595 kroner! 

Hvor foregår det:  Tusindårsskoven i Odense

Hvem spiller: Kygo, Wiz Khalifa, Scarlet Pleasure, Iggy Pop, Depeche Mode, Mads Langer, Nik og Jay, Timur, Carpark North, French Montana og Tiësto. 

6. Samsø Festival: 18. – 21. juli

Nær en lækker badestrand, plads til afslapning og alligevel med et velkendt og festligt musikprogram... Samsø Festival må være blandt Danmarks hyggeligste festivaler! Festivalen sørger for hele familien med et hav af aktiviteter for både store og små, samt et varieret musikprogram. Sidste år bød på blandt andet beerpong, beachvolley og banko – og mon ikke, at der er noget lignende igen i år? 

En endagsbillet koster mellem 550-570 kroner (hvis du køber den før 16. juli), men du kan også købe både to, tre og fire dages billetter, hvoraf den til alle dagene koster 1.450 kroner (ligeledes før 16. juli) 

Hvor foregår det: Samsø

Hvem spiller: Sort Sol, Mads Langer, Nik & Jay, Burhan G, Rasmus Seebach, Hugo Helmig, Ude af Kontrol, Thomas Helmig og Carl Emil Petersen.

7. Grøn Koncert: 19. – 29. juli

A post shared by Grøn (@groenkoncert) on

Grøn Koncert er festivalen, der rykker rundt i landet, og det gør det dejligt praktisk for dig og dine veninder at vælge, hvor der passer jer bedst. I kan også vælge at tage afsted flere gange, for Grøn Koncert har også den store fordel, at det prismæssigt er en af de billigste festivaler at tage med til. Her kan du i år se danske kunstnere som eksempelvis Lukas Graham. Kom tidligt på dagen, og nyd det (forhåbentligt) gode vejr, mens du nyder en kold øl på græsset. 

Prisen ligger på 275 kroner for én dag – og hvis du vil gå all in, så kan du give 750 kroner for alle otte koncerter rundt om i landet.

Hvor foregår det: Amager, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense, Næstved og Valby

Hvem spiller: Lukas Graham, Phlake, Suspekt, Cisilia og Joey Moe, Aqua og D-A-D,  

8. Haven Festival: 10. – 11. august

A post shared by HAVEN KBH (@haven_kbh) on

Haven Festival beskriver sig selv som et ‘kunstnerisk eksperiment, der kombinerer øl, mad, kunst og musik på en ny måde’. Du finder altså et stort udvalg af både musikere og kokke, der sammen med kunstværksinstallationer og perfomancekunstnere er med til at give dig en lidt anderledes festivaloplevelse. 

For 935 kroner kan du få adgang til én af dagene, men du kan også vælge at give 1.435 kroner og så nyde godt af begge festivalens dage. 

Hvor foregår det: Refshaleøen

Hvem spiller: Blandt andre Arcade Fire, Ariel Pink, Brockhampton, Den Sorte Skole x Haven, Big Thief, Dirty Projectors, Jenny Lewis, Katinka og Thåström.

9. Wonderfestiwall: 16. – 19. august 

På øen, hvor solen altid skinner (okay, måske ikke altid), finder du fra midten af august den bornholmske Wonderfestiwall. Festivalen forsøger at vinde på sin charme og intimitet, der må hænge unægteligt sammen med den smukke placering. Over fire dage får du mulighed for en god blanding af danske navne, og hvis du ikke allerede har besøgt Bornholm, så har du her en perfekt anledning!  

For 375 kroner kan du få adgang til festivalen på en valgfri dag, mens du for 775 kroner får adgang til alle dagene. 

Hvor foregår det: Allinge

Hvem spiller: blandt andre Kakkmaddafakka, Soleima, Saveus, Benal, Anne Linnet, Scarlet Pleasure, Mew, Medina, Bikstok og Kongsted.

Læs mere fra samme kategori