Orlando Bloom
Orlando Bloom

Orlando Bloom er blevet forlovet

Og Tobey Maguire planlægger også at fri

19. december 2005

Der er nytårs-amoriner i luften blandt superstjernerne. I hvert fald lader det til, at både Orlando Bloom og Tobey Maguire har friet eller planlægger at fri til deres kærester i nær fremtid.

Orlando Bloom har tilsyneladende allerede været på knæ for sin eks-kæreste, Kate Bosworth. Parret gik ganske vist fra hinanden i begyndelsen af året efter næsten 3 års parløb, men på det seneste er de blevet set sammen og forelskede igen. Forleden kom det så frem, at de to turtelduer har i sinde at købe et hus sammen ? og i weekenden fik rygterne om en genforening ny næring, da Orlando og Kate blev set shoppe efter forlovelsesringe i London.

- De valgte forlovelsesringe, og hun prøvede dem på, fortæller en sladdervoren kilde.

- De var inde hos en masse dyre smykkebutikker på New Bond Street. De smilede over hele femøren, og de kyssede og krammede hele tiden.

Anderledes ser det ud for Tobey Maguire, som har været sammen med sin kæreste Jennifer Meyer i to år. Hidtil har Spiderman-godten ikke følt det store behov for at fri til Jennifer, men bruddet mellem bedstevennen Leonardo DiCaprio og Gisele Bündchen har dog fået ham på andre tanker, siger sladdervorne kilder:

- Leo er stadig nede over at have mistet Gisele, og han har sagt til Tobey, at hvis han virkelig elsker Jen, skal han tage sagen i egen hånd og ikke tøve med hensyn til ægteskab, beretter folk nær Tobey.

Og til det råd har Tobey svaret, at han bestemt har i sinde at gifte sig med Jennifer - sikkert allerede i det kommende år, for miste hende vil han ikke!