PANIK! Læserne afslører deres mest hårrejsende fobier

Bare tanken om myrmecofobi giver os myrekryb!

3. april 2016 af Kathrine Priergaard Lund

Du ser en lodden edderkop, og med et begynder du at skrige. Fobier kan mærkes helt inde i hjertet og skal tages seriøst. Her på redaktionen er vi flere, der har problemer med de vingebaskende fugle, da vi ikke har den fjerneste idé, om hvor de vil flyve hen. Og de mest uheldige af os har da også været offer for flere af deres fterladenskaber. FØJ! 

En læser på Woman-debatten lider af en særlig form for fobi og vil derfor gerne høre, om andre oplever samme problem eller andre former for fobier. Flere læsere har svaret, og vi blev faktisk overrasket over, hvor mange fobier der findes derude.

Lider du af fobi? Så deltag i debatten her

Papyrofobi

På debatten skriver ‘Shy Woman’, at hun lider af papyrofobi, som er angst for papir. Det er ikke det papir, man skriver på, men i stedet køkkenrulle og toiletpapir. Læserens fobi er så slem, at hun ikke kan røre papir foran andre og da slet ikke pudse eller tørre næsen. Bare det at sige 'pudse næse‘ i offentligheden er en hårrejsende oplevelse for vores læser. 

Se her, hvad der udløste hendes fobi 

Fobi for hummere

En anden læser, ‘Tallwomanchef’, svarer, at hun udemærket godt kender til det med at have mærkelige fobier. Selv er hun ekstremt bange for hummere, uanset om de er levende eller døde. Hendes fobi gør, at hun ikke tør bade i havet, medmindre vandet er så krystalklart, at hun tydeligt kan se, hvad der rør sig på bunden.  

Hendes far råbte engang på en ferie (da de badede i poolen) "Hjælp! En hummer!". Hun blev SÅ bange, at hun hysterisk begyndte at græde, og siden da har hun også været bange for at bade i pools.

Kender du til fobien, eller lider du selv af en anden mærkværdig fobi, kan du dele din oplevelse her

Myrmecofobi

Men det stopper ikke her. En tredje læser, ‘babycrew’, får bogstaveligt talt myrekryb, når der er myrer i nærheden. I videnskabelige sammenhænge kaldes dette for ‘Myrmecofobi’. Sorte myrer og skovmyrer kan hyle hende fuldstændig ud. Og ser hun flyvemyrer, risikerer hun at få et decideret angstanfald, hvis ikke hun kommer hurtigt nok væk fra dem. Sidste år var hendes kontor invaderet af flyvemyrer, og chefen tog først fobien seriøst, da en kollega anerkendte lidelsen. Prøv at forestille dig, hvor lidt sjovt det må have været! 

Lider du selv af en fobi, så del den endelig med os her

LÆS OGSÅ Stjernernes mærkeligste fobier