“Pludselig blev jeg hende, der (stolt) fortalte om, hvor mange kilo jeg kunne løfte”

Mange ting kan man sige om mig, men stærk har jeg aldrig været. Altså, jeg har ikke været sådan en, der ikke kunne klare mine egne indkøbsposer (okay, det er faktisk sket en enkelt gang – jeg havde også tømmermænd, okay?!). Men jeg var bestemt heller ikke den første, du ville ringe til, hvis du skulle have flyttet en reol ned fra 3. sal. At være stærk er heller aldrig noget, jeg har sat en ære i. Jeg vil bare gerne have de tonede, flotte overarme, men de behøver faktisk ikke at kunne noget særligt.

Det er faktisk sjovt at blive stærk

Men jeg skal lige love for, at jeg er blevet fan af muskler (især mine egne) – og måske endda for meget. Efter fire uger med min personlige træner, Marlene, er jeg nemlig blevet klar over, at jeg faktisk godt kan blive stærk, og den følelse er jeg blevet helt vild med.

Indtil nu har jeg ellers aldrig været særligt glad for at træne mine arme, for det er bare ikke særlig sjovt, når du ikke har noget at arbejde med – du træner jo heller ikke håndbold uden en bold, vel? Men med Marlene ved min side har jeg fundet ud af, at det faktisk kan være sjovt at blive stærk. Det hjælper selvfølgelig, at hun hepper og bakker mig op hver gang, men jeg bliver virkelig også stolt af mig selv, hver gang jeg kan mærke, at jeg kan tage en armbøjning mere eller ikke har lagt mærke til, at Marlene har listet flere kilo på min vægtstang.

“Kom nu – mærk lige min overarm”

Faktisk er jeg blevet så blevet så glad for mine muller, at jeg rigtig gerne vil vise dem til andre og fortælle, hvor mange kilo jeg kan løfte. Vores søde receptionist bliver dagligt opdateret på, hvordan armene og jeg har det, og hvis jeg har tid, får mine kollegaer også en muller-mail med på vejen. Jeg har sågar været på en date, hvor jeg tog mig selv i at fortælle, hvor meget jeg løftede om morgenen i Fitnessdk, og da jeg var til bryllup for nyligt, fik jeg også gommen til at mærke min overarm – to gange. Jeg er for meget!

Ingen Marianne-muskelbundt

Sidder du nu og tænker: ’Skal hun så til at omdøbe bloggen til Marianne-muskelbundt?‘, kan du godt glemme det. Jeg er stadig ikke den bedste kandidat til at løfte din reol, har stadig mine mormor-arme, og der er lang vej til, at jeg kommer til at elske undertrøjer. Men det vigtigste for mig er også nærmere, at jeg kan mærke mine egne fremskridt og min egen styrke vokse fra gang til gang. Mit fokus er ændret og handler i mindre grad om at tabe nogle kilo, men i stedet om at mærke min krop blive stærk og sej. Og det vil jeg ikke bytte for verdens mest tonede overarme.

Her kan du se, hvordan det ser ud, når Marlene og jeg træner. 

 

Se mere til min træner Marlene her, og læs hendes gode tips til at booste din træning.

 

 

 

Mariannes mumlerier

Marianne er Womans tidligere kommercielle redaktør. Hun mumler en smule, men hun ved, hvad hun vil. Marianne er ikke bange for at kaste sig ud i nye ting og siger sjældent nej. Og her vil du kunne læse lidt om alt det, Marianne siger ja til.