Regnbuefarvede øjenbryn er sommerens mest magiske skønhedstrend

Så mangler vi bare en enhjørning at ride på

27. juni 2016 af Maria Denise Christoffersen

Festivalsæsonen buldrer lige nu på sit højeste, og hvem gider tage på Roskilde med helt almindelig, naturlig makeup i beautyboksen? Ikke os, i hvert fald! Derfor har vi fundet den her fantastiske skønhedstrend, som er så fancy og ny, at alle internet-skønhedsguruerne kalder den for en 2017-tendens: Magiske, regnbuefarvede øjenbryn!

Badass bryn

Hvis du (som vi) er lidt for nervøse for at farve øjenbrynene med ægte hårfarve, kan du selv lave regnbue-bryn med forskellige farver øjenskygge og en vinklet, skrå makeup-børste. Det kræver bare et spejl, en lille palet af dine mest magiske øjenskygger – og en pæn portion tålmodighed med at blende farverne sammen!

Kombineret med en af de her seje T-shirts satser vi på at blive Roskildes mest ombejlede og magiske enhjørn... øh, kvinder! Vi mener selvfølgelig kvinder.