Sådan får du dine Ikea-møbler til at ligne en million

Dine Ikea-køb behøver ikke ligne alle andres

14. oktober 2016 af Amalie Caroline Møller Bonde / Stylista.dk

Når du kigger i boligmagasinerne, og når du står i Ikea og ser deres møbelopstillinger, så ligner møblerne en million og det mest stilede i hele verden. Men når du kommer hjem, ser det ikke helt så godt ud, som du havde i tankerne - det er slet ikke unikt, og det ligner bare det samme, som ALLE andre har. Og det er måske også derfor, at Ikea-hacks er blevet SÅ populært. Det handler om, at man tager et Ikea-møbel, og ændrer det rent design- eller funktionsmæssigt.

Se hvordan

Kig med i galleriet nedenfor, og lad dig inspirere til, hvordan du ved hjælp af få midler kan give dine Ikea-fund et personligt præg, og få dem til at ligne et eksklusivt designerfund, som alle ikke har.

Det er simple ting, som gør en stor forskel.

1. Minimalistisk skrivebord

Et skrivebord, der både ser stilet ud og samtidig er praktisk, behøver ikke koste alverden. Fokuser på at holde rummet eller hjørnet, hvor bordet er placeret, så minimalistisk så muligt.

Skrivebord, Ikea 359 kr. 

2. Maling på taburetten

Taburetter kan både bruges til pynt, og til mere praktiske ting. Hvad end dens funktion er, så skader det ikke at pifte den op med lidt maling og gøre den til din helt egen.

Taburet, Ikea 79 kr.

3. Marmorplade og nye greb

Greb på dine kommoder har stor betydning for hele looket. Hvis du ønsker at give dit sengebord lidt mere kant, kan du med fordel købe et par nye greb.

Du kan også designe dit helt eget bord ved at beklæde selve bordpladen med tapet.

Marmor tapet, Ferm Living hos Kaiku.dk 450 kr. // Sengebord, Ikea 399kr. // Greb, Ikea 49 kr. for to stk.

4. Lædergreb på kommoden

Du kender med garanti denne Malm-kommode! Den er praktisk og har et pænt minimalistisk look – men den står i en lang række hjem. Gør den speciel, ved at sætte læderremme på som greb.

Kommode, Ikea 449 kr. // Læder lågegreb, Skindladen.dk fra 32 kr. 

5. Maling på lampen

Har du en lampe, som ikke fås i den farve, du gerne vil have. Så køb en spraymaling, og få den, som du gerne vil have den.

Det samme kan du gøre ved bordpladen, hvilken du også kan beklæde med tapet – så hurtigt kan du få et plankebord!

Lampe, Ikea 299 kr. // Spraymallng, CC-hobby 55 kr. // Skrivebord, Ikea 1.304 kr. 

6. Labels på dine glas

Glaskukker er praktiske og enkelte. Men vil du gerne gøre lidt mere ved dem, så sæt labels på, hvor der står, hvad krukkerne indeholder. Personlig, praktisk og samtidig stilet.

Dymo print, Plint 10 kr. // Glas med låg, Ikea fra 12 kr. 

7. Kontrast til soveværelseslampen

Du kan med fordel eksperimentere med at give endevæggen i dit soveværelse en mørk farve. Det skaber en lækker, rå og ikke mindst eksklusiv kontrast til en hvid lampe.

Vægspot, Ikea 149 kr. 

8. Alternative hylder

Normalt hører lameller til under sengen, men faktisk kan du også bruge en lamelbund som ophæng. Både i køkkenet eller på badeværelset, hvor du kan hænge alt fra skærebrætter til planter op.

Lamelbund, Ikea 110 kr. 

9. Kontor-makeover

Du kan også føre marmortrenden videre på din skrivebordsplade ved at beklæde den med tapet eller give den klassiske minikommode en makeover ved at male en trekant på halvdelen af skufferne.

Skrivebord, Ikea 359 kr. // Marmor tapet, Ferm Living hos Kaiku.dk 450 kr. // Minikommode, IKEA 149 kr.