Sådan får du flere følgere på din Instagram

Vi giver dig 6 tips til, hvordan du kan få gang i din Instagram

29. maj 2016 af Linnéa Funk

Synes du, det er sjovt at tage gode billeder til Instagram? Synes du, det er mindre sjovt ikke at have nogen at dele dem med? Der er stensikkert nogen iblandt Instagram’s 400 millioner brugere, som vil synes, at dine billeder er spændende. Men medmindre du er Beyoncé eller blogger, kan det måske føles som en lidt uoverskuelig opgave at få nye følgere. Følgerne kommer hvert fald ikke af sig selv. Fortvivl ej. Folk skal bare lige finde dig først. Du kan faktisk få mange nye følgere, hvis du lægger en lille smule arbejde i det.

Sådan gør du:

1. Beslut dig for et tema

Gør op med dig selv, hvilket tema, du gerne vil have på din profil. Er du vild med træning, mode, mad, interiør eller noget helt femte? Dine nye følgere vil gerne kunne forudse, hvad de kan forvente af din profil. Forsøg at skabe din egen stil gennem billeder – det er trods alt DIN profil. Men forsøg at rediger dine billeder ensartet, så de som helhed ser indbydende ud. Du kan fx vælge at bruge det samme filter på alle dine billeder. 

2. Vær konsekvent 

Sørg for at poste så regelmæssigt som muligt. Forsøg at dele ét billede hver dag. Det kan måske virke som meget arbejde. Det behøver det ikke at være. Du kan i princippet bruge søndag eftermiddag på at tage billeder til resten af ugen. Allier dig eventuelt med en veninde, og tag billederne sammen. Du må jo gerne hygge dig, når du tager billeder. 

3. Brug de rigtige hashtags

Vær ikke bange for at bruge hashtags. Det er en af de eneste måder, hvor andre kan finde frem til din profil. Men brug de ”rigtige” hashtags. Gode hashtags beskriver emnet på dit billede. Undgå meget specifikke hashtags som #jegtogligeetbilledeafminmorgenmad. Brug i stedet nogle hashtags med mange opslag. Hvis et hashtag har mange opslag, er det fordi emnet er populært. Der er derfor større chance for, at andre kigger på hashtagget og finder frem til dit billede. 

4. Like og kommenter andres billeder

Du skal i gang med like andres billeder for at få lidt opmærksomhed tilbage. Et godt tip er, at gå ind på et af de hashtags, som du selv bruger. Hvis du for eksempel deler fitnessbilleder og bruger #træning, kan du like og kommentere andres billeder med samme hashtag. Når personen ser, at du har liket og kommenteret et billede, er der en større chance for, at han eller hun går ind på din profil. Hvis de ser noget, de kan lide, kan det være, de følger dig. I det mindste er der chance for, at de giver et like tilbage. 

5. Tag brands på dine billeder 

Jo større rækkevidde dine billeder har, des større er din chance for at få følgere. En god måde at få reposted et billede, er ved at tagge brands eller andre store tema-profiler på dit billede. Hvis du er så heldig at en stor profil deler dit billede, får du med sikkerhed nye følgere. Du kan tagge op til 30 andre brugere i dit billede. Men tag kun relevante brands. Du kan også vælge at nævne et brand i en kommentar. Men store profiler har meget trafik, så det er ikke sandsynligt, at de ser din kommentar. 

6. Følg andre brugere

Og nu til det måske allervigtigste tip: Find nogle brugere med samme interesser som dig. Følg hinanden. Støt hinanden med likes og kommentarer. Lav eventuelt aftaler om at give hinanden shoutouts, hvor I deler hinandens billeder. Del erfaringer. Det kan betale sig at netværke på Instagram. Og hvem ved, måske får du en ny veninde ud af det?

Bonus tips:

  • For at få et overblik over dine følgere, kan du bruge gratis-apps som Følgere+ og Followers. Selvom du måske ikke er interesseret i at få flere følgere, er det et sjovt værktøj til at finde ud af, hvem der følger dig – og hvem der ikke følger dig tilbage.
  • Følg dine Facebook-venner. Når man opretter en bruger på Instagram, får man mulighed for at følge sine venner. Men har du tjekket, hvem du kender på Instagram, siden du oprettede din bruger? Der er sikkert kommet flere til. 
  • Hav en offentlig profil. Hvis andre ikke kan se dine billeder på forhånd, finder de nok ikke den store interesse i at følge dig. 
  • Hav tålmodighed. Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør en større følgerskare desværre heller ikke. 

Her er fire meget forskellige profiler med gennemførte feeds, hvor du måske kan finde lidt inspiration dit eget tema:

Artiklen er skrevet af Linnéa Funk, @linneafunks), der studerer Medievidenskab på Aarhus Universitet og til dagligt med Instagram.