Har du det med at spilde på dit tøj og være klar til at smide tøjet ud bagefter i ren frustration? Sådan har vi det i hvert fald ofte – især os, som er überordensmennesker. Men bare rolig, redningen er her. Vi har nemlig lavet en guide til dig, så du aldrig nogensinde behøver at hive dig selv i håret over at have spildt.
Kaffe
Brug sødmælk
Mange af os ELSKER kaffe, men da vi ofte drikker den, når vi er trætte og har brug for en opkvikker, (har du hørt om den nye kaffe, som gør, at du kan holde dig vågen i 18 timer?) så har vi det med at spilde. Kaffe forsvinder gerne, hvis du straks skyller tøjet under rindende, koldt vand. Lad vandet løbe gennem pletten, og gnid forsigtigt. Du kan også skylle i lunkent saltvand og efterfølgende vaske i maskinen. Gamle pletter på tøj, der højst tåler 60°, dyppes i sødmælk, før tøjet vaskes i maskine. Sart tøj (30-40°) duppes med opvaskemiddel, trækker i 4-6 timer og vaskes i maskine.Sødmælk kan også bruges som pletfjerner. Kulørt tøj med kaffepletter kan nemlig lægges i blød i sødmælk. Her skal det blive, indtil mælken er sur. Skyl efter med lunkent vand, og vask til sidst i maskine. Kaffepletter kan også fjernes med en blanding af 1 del glycerin og 3⁄4 almindeligt vand.
Læbestift
Brug sødmælk eller husholdningssprit
Pletten dyppes i sødmælk, og tøjet vaskes derefter i maskine (60°). Pletter på sart tøj (30-40°) dyppes først i sødmælk, duppes så med opvaskemiddel og trækker i 4-6 timer, før tøjet vaskes. Hvis der er en pletrest tilbage, når tøjet er rent og tørt, så gnid pletten med husholdningssprit.
Tomatketchup
Brug opvaskemiddel
Rødvin
Brug citroner
Gamle rødvinspletter fugtes med opvaskemiddel, som virker i 4-6 timer, hvorefter tøjet vaskes i maskine. Gamle pletter kan du også lægge i blød i kærnemælk.
Svedlugt
Prøv Rodalon
Kuglepen
Brug opvaskemiddel
Mascara
Brug opvaskemiddel eller rensebenzin
Er det almindelig mascara, skal du gnide pletten med opvaskemiddel. Lad det virke i otte-ti timer. Er det vandfast mascara, skal du hælde lidt rensebenzin på en klud og duppe pletten, til den er væk. Vask stoffet straks derefter.
Chokolade
Opvaskevand eller sødmælk
Hvis tøjet tåler en kogevask (90°), går pletten som regel af, hvis du har gnubbet sødmælk på. Hvis ikke, så brug eventuelt et vaskemiddel med blegestof.
Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.