Instagram på Iphone
Der findes forskellige apps til billederedigering, som hjælper dig godt på vej til et flot foto.© Getty Images

Sådan redigerer du dine billeder som en ægte Instagram-pro

Få 5 simple tips til at få det bedste ud af dine billeder

7. juni 2016 af Linnéa Funk og Simone Overgaard Aaberg

1. Tag et godt billede

Uden et godt billede kommer du ikke langt. Sørg for at dit billede har god belysning og er skarpt. Det gør redigeringsprocessen meget nemmere. Hvis du ikke er helt sikker på, hvordan du vil redigere dit billede, skal du bare springe ud i det. Rediger samme billede på forskellige måder og vurder bagefter, hvad du bedst kan lide. 

Her er samme billede redigeret på 3 forskellige måder:

Grønne og gule træer i skoven
Billede 1: Uden billederedigering© Privatfoto
Grønne og gule træer i skoven
Billede 2: Lysredigeret i Instagram© Privatfoto
Grønne og gule træer i skoven
Billede 3: Redigeret i VSCO med filter F2 © Privatfoto

2. Billedet skal ikke udstråle, at det er redigeret

Kunsten er, at du ikke skal kunne se, at et billede er redigeret (i hvert fald ikke i en overdrevet mængde). Her tænker vi specifikt på selfies. Undgå for eksempel at bruge apps, som giver dig kunstig makeup på. Det er måske meget sjovt at lege med. Men du kan altid se, når makeup er kunstigt skabt. Brug i stedet apps som Facetune, hvor du manuelt kan redigere detaljer. 

3. Skru ned for filteret

Der findes mange gode filtre på Instagram. Men hvis du vil redigere dine billeder som en pro, kan du for eksempel prøve at bruge filtrene i VSCO cam. Mange modebloggere bruger filtrene HB1 eller HB2 (som er en del af tilkøbspakken) – men altid i moderate mængder. Uanset hvilket filter, du vælger at bruge, er det en god idé at skrue ned for styrken. Et filter kan hurtigt blive distraherende, hvis det er for dominerende. 

Her er et par eksempler på klassiske blogger-billeder med VSCO cam-filtre:

Filter: HB2 

Filter: HB1

4. Brug værktøjskassen på Instagram

Leg med værktøjskassen på Instagram. Der findes mange gode funktioner. Men igen: less is more. Undgå at skrue funktionerne op eller ned med mere end 40-50 procent. Det vil ofte gå ud over billedkvaliteten. 

De funktioner, som mange Instagram-pros typisk bruger er: lysstyrke, kontrast, varme, farvemætning og skarphed. Prøv for eksempel at skrue lidt ned for varme og farvemætning, for at skabe en kold undertone. Billeder med kolde eller blålige undertoner, har tendens til at få flere likes. Desuden er det en god idé altid at skrue en smule op for skarpheden.

5. Brug flere apps til at redigere

Dette er ikke en nødvendighed, men kan ofte vise sig at være besværet værd. Det er nemlig ikke alle apps, som har lige gode funktioner. Du kan for eksempel bruge et filter fra VSCO cam, men redigere lyset i Instagram. Dét der er vigtigt, når du bruger flere apps til at redigere, er at gemme billederne i den bedst mulige kvalitet. Kvaliteten har tendens til at blive forvrænget en smule, hver gang du bruger en ny app.    

Her er et eksempel med et billede, efter det er redigeret i flere apps:

Det første er det originale, til det næste er brugt filteret ‘NoFilter: NF2’ i Facetune, og til det sidste er brugt en kombination af ‘NoFilter: NF2’ i Facetune og ‘T1’ i VSCO cam.

Du kan redigere dine billeder i flere apps – på den måde kan du udnytte de bedste funktioner fra den enkelte app.
Du kan redigere dine billeder i flere apps – på den måde kan du udnytte de bedste funktioner fra den enkelte app.© Privatfoto

Bonus tips: 

  • Hvis du vil redigere et billede på Instagram, men ikke dele det, kan du alligevel gemme det på din kamerarulle. Slå fly-tilstand til, når du er færdig med at redigere. Del herefter dit billede på Instagram. Billedet bliver herefter gemt på kamerarullen, men du er ikke forbundet til internettet, så dit billede bliver ikke delt. 
  • Brug Pinterest til at finde inspiration til din redigering. Søg for eksempel på ‘Filters for Instagram’. Her vil du kunne finde opskrifter på forskellige måder at redigere billeder på. 

5 gode apps til at redigere sine billeder i:

  • VSCO cam: Her finder du de filtre, som dine yndlings bloggere bruger. Desuden giver app’en dig mulighed for at få et overblik over dit feed. Det er smart, hvis du vil se, om dit næste billede passer ind.  
  • Rookie Cam: Her finder du et væld af lækre filtre og funktioner. App’en gemmer desuden billederne i høj kvalitet.  
  • Afterlight: Her finder du også gode filtre. App’en er specielt god, hvis du tager billeder af mad eller natur. 
  • Aviary: App’en er god, hvis du for eksempel vil have tekst eller klistermærker på et billede. 
  • Facetune: Et musthave! Næsten alle Instagram-pros bruger Facetune. Her kan du arbejde detaljeret med ting, som du vil fremhæve eller skjule.

Artiklen er skrevet af Linnéa Funk, (@linneafunks), der studerer Medievidenskab på Aarhus Universitet og til dagligt arbejder med Instagram.

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Du vil (garanteret) også kunne lide