Sådan skruer du ned for pleaser-genet

Du KAN ikke gøre alle glade hele tiden

4. august 2016 af Redaktionen

1. Drop tjenesterne

Du kan sagtens være god ved andre mennesker, uden at du nødvendigvis behøver at gøre tjenester for dem hele tiden. Giv kun så meget af dig selv, som du føler, at du kan i den givne situation – og ikke mere. I langt de fleste tilfælde vil dit nærvær og lyttende væsen være rigeligt.

LÆS OGSÅ 11 fantastiske tips til at blive mere glad – fra dig til dig

2. Sig fra

Læratsigenej–menpåenpæn måde. Du behøver jo ikke pludselig blive en kælling, bare fordi du ikke længere siger ja til hvad som helst. Spørg dig selv: ‘Er det her noget, jeg har lyst og overskud til?’. Hvis din mave siger nej, må du lytte efter. Men sig nej på en måde, som du kan stå inde for. Hvis du er ærlig (men bestemt) vil de fleste mennesker respektere dit svar – og dig! 

3. Slip ansvaret

Det er ikke dit ansvar, at andre mennesker har det godt. Nej, det er det altså ikke – lige meget, hvor dårlig samvittighed du får, når du ‘svigter’ andre ved at sige fra. Hvor tit tænker du egentlig, at andre er ansvarlige for din lykke? Ikke særlig tit, vel? 

LÆS OGSÅ 15 ting, der gør dig glad

4. Vær mindre gavmild

Somme tider er det et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Jo mere nærig du er med din opmærksomhed, dine tjenester og generelle pleaserhed, desto mere vil folk sætte pris på det. Og omvendt – jo mere du pleaser, desto mere vil folk tage dig for givet. 

5. Lyt til kroppen

Øv dig i at komme ned i din krop i stedet for at være oppe i hovedet hele tiden. Når du tænker: ‘Åh, hvad tænker andre nu om mig?’, så skal du ned at mærke efter, hvad din mavefornemmelse fortæller dig – og handle ud fra det. Også hvis det betyder, at du skal sige fra eller måske endda skælde (en lille smule) ud. 

LÆS OGSÅ Lær at give og få et kompliment

6. Prioritér dig selv

Husk, at du ikke rigtigt kan være noget for andre, før du er noget for dig selv. Lær at prioritere dit eget velbefindende højere end alle andres. Måske vil du dermed blive gladere og stærkere og have overskud til at være noget for andre – når du har lyst til det.

Artiklen er tidligere bragt i magasinet Woman.