© Getty

Sådan sparer du penge, mens du stadig har det for lækkert

Nik & Jay havde helt sikkert sunget sådan her, hvis sangen havde heddet 300 Kroner om Måneden i stedet for En Dag Tilbage

21. november 2018 af Benjamin Native Studio for Telmore

Det er sjældent, vi har råd til alle de ting, vi godt kunne tænke os, uanset om det handler om skønhed, oplevelser eller film og musik. Men nogen gange kan vi faktisk få flere af dem, hvis vi tænker os om en ekstra gang. Derfor har vi samlet en række ting, du kan få for 300 kroner om måneden.

Nyt hår

Frisørbesøg kan være lidt af en luksus, hvis budgettet er stramt. Overvej i stedet at booke en tid på den lokale frisørskole. Mange steder kan du blandt andet få farve og klip for 300 kroner. 

Speeddating

Er du single, ved du også, at det kan være dyrt at date. Der er jo ingen, der mødes over et glas vand, og derfor kan det nemt løbe op. Overvej i stedet at slå flere fluer med én date, og meld dig til speeddating. Arrangementet koster typisk 200 kroner, men så er der også penge til daten bagefter.

Musik, bøger, serier og fri tale

Nogle ting er svære at leve uden, og i dag står både streaming, musik og mobil højt på den liste – også selvom det tit giver din bankmand rynker i panden. Men nu kan han spare sin rynkecreme, for med Telmore Play får du både fri tale og streaming på blandt andet HBO, TV2 play og C More samt adgang til musik, bøger og magasiner til 259 kroner om måneden. Den første måned får du faktisk til 129 kroner. Læs mere om tilbuddet her

© Getty

Klippekort til svømmehallen 

Svømmehallen er tit en overset ting, og det er synd, for der er meget godt at hente i svømmehallen. Du får både motion i vandet, afslapning i saunaen og mulighed for at møde eller i hvert fald kigge lidt på nogle letpåklædte mænd. Derudover er svømmehallen et godt sted at øve sig, når det handler om at skrue ned for selvkritikken, for jo oftere du hopper i badedragten, jo mere tryg bliver du. I stedet for at købe en enkeltbillet i ny og næ, så investér i et klippekort, og spar penge på den måde. Prisen afhænger af svømmehallen, men koster det mere end 300 kroner, så del med en veninde – det gør det kun sjovere.

Tømmermændspleje

Selvom det kan føles som verdens bedste idé, er det dumt at give efter for tømmermændene og bestille alverdens junkfood til ekstra dyre penge. Forbered dig i stedet på tømmermændene (du ved jo, at de kommer), og køb en stak frysepizzaer. For 300 kroner kan du få omkring 8 pizzaer, så der burde være til en weekend eller seks...

Læs mere fra samme kategori