Sådan styrer du uden om efterårssnuen

HVORFOR har vi ikke vidst dette noget før?

18. oktober 2016 af Redaktionen

Vi har samlet de bedste råd til dig, så du kan undgå snot og slim hele efteråret. Skulle uheldet alligevel være ude, så har vi selvfølgelig også samlet 3 gode råd til, hvordan du bedst kommer på højkant igen. 

Håndhygiejne 

Den største smittekilde er hænderne. Du hoster, mens du holder dig for munden, og pudser næse. Og så begår du sikkert fejlen at røre ved noget bagefter, og vupti, virus er givet videre. Vask hænder tit!

Undgå smittekilder 

Vask hænder med flydende sæbe i stedet for fast, luft ud, når I er mange samlet, og desinficér hænderne med alkogel.

Mad, motion og søvn

Mennesker i god form har et stærkere immunforsvar. Sørg for at dyrke motion, spise masser af vitaminrige grøntsager og restituere med kvalitetssøvn hver nat.

Frys ej

Virus overlever bedst i kolde omgivelser og kolde slimhinder. Så tag varmt tøj på, og tænd for varmen.

Plantemedicin

Echinacea har både forebyggende og helbredende effekt på forkølelse, da den styrker immunforsvaret. Drik 30 dråber i vand fire gange dagligt, når symptomerne melder sig.

Har snotten alligevel fundet vej til din næse, så...

Trøsteshop

Det er ikke sjovt at være syg, men du klarer det flot! Du har faktisk fortjent en præmie. Heldigvis kræver netshopping ikke rent hår.

Nyd serie-steneri 

Når din krop ikke magter andet end at producere snot, kan du med god samvittighed smide dig i sofaen med dynen og se din favoritserie. Hele dagen!

Spis en masse slik 

Ondt i halsen og stoppet næse er en alvorlig tilstand, der kræver behandling i form af rigelige mængder af bolsjer. Bland selv-slik fungerer også fantastisk.


Artiklen har tidligere været bragt i magasinet og er skrevet af Maria Rothmar

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.