Eurovision
Er du også en kæmpestor Eurovision fan? © DR TV

15 situationer, kun en vaskeægte Eurovision-fan kender til – og som ingen andre helt forstår

Du glæder dig hvert år ustyrligt meget til maj måned!

18. maj 2021 af Henny Müller Dahl

1. Du glæder dig hvert år til maj – for så er det endelig Eurovision tid. Og for dig er Eurovision uden tvivl et af årets højdepunkter – og næsten lige så godt som juleaften. Eller bedre?

2. Du har med stor sandsynlighed faste traditioner i forbindelse med Eurovision. Om det så er at spise raclette, bage farverige muffins med glimmer, et særligt drukspil eller at uddele stemmesedler til hele holdet, skal du nok sørge for, at fejringen bliver, præcis som den plejer.

3. Du synes, at 2020 var et sorgens år – ikke mindst fordi Eurovision blev aflyst for første gang i showets 64 år lange historie. Og du har derfor haft ægte Eurovision blues siden 2019. Forfærdeligt!

4. Du glæder dig hvert år til at høre Ole Tøpholm kommentere årets show. Og du græder lidt indvendigt over, at det fra 2021 er slut. Hvem skal nu guide os igennem årets sange? Snøft… 

5. Det bedste er bare, når lande stiller op med sange på eget sprog. Om det så er en dybfølt Balkan-ballade med traditionelle instrumenter eller en larmende rocksang fra Italien – du elsker det hele!

6. Og du elsker, når lande stiller op med unikke acts. Søde, russiske bedstemødre? Ja, tak! Uhyggelige monstre fra Finland? Ja, hvorfor ikke?

7. Og så er du også bare lidt mere vild med hvidt tøj, vinger, vindmaskiner og konfetti end den gennemsnitlige befolkning. Intet sceneshow uden mindst en af disse ting! 

8. Du glæder dig altid lidt at se og høre det saftige Eurovision-drama. Hvilket land har i år indsendt en lidt for politisk sang? Og hvem kommer til at lave en uheldig kommentar i green room’et?

9. Du elsker, når der uddeles point på fransk. Lad os være ærlige – den eneste grund til, at du måske (eller måske ikke) kan tælle til 12 på fransk, er fordi du har set Eurovision, siden du var fem år gammel. Douze point!

10. Du kender rækkefølgen af vinderlande mindst ti år tilbage i tiden. Eller femten... 

11. Du synes, at filmen Eurovision Song Contest: The Story of Fire Saga er en af de sjoveste film på Netflix. Og så er det jo bare for fedt at vide, at Will Ferrell angiveligt er en lige stor Eurovision-fan, som du selv er. 

12. Hvis du ikke allerede har været fysisk til stede under selve showet, så er det i hvert fald din største drøm at komme til det! Og du forsøger gerne at overbevise din veninde, din kæreste eller din mor om, at I skal gøre det til en årlig ting at rejse til det land, hvor finalen afholdes. 

13. Hvert år er du spændt på at høre, hvilken sang Sverige kommer til at ende i top fem med… Igen i år. Til gengæld ved du allerede, at Storbritannien kommer til få færrest point. Rimelig mærkeligt, når landet ellers ser ud til at have rimelig godt styr på deres musikeksport – de gider bare ikke rigtig Eurovision eller hvad? 

14. Du får ondt i maven, når de lande, du holder med, får dårlige placeringer. Nej, nej, nej. Hvad er der i vejen med folks ører? 

15. Selvom der er gået et par år, tænker du stadig, at det er ret mærkeligt, at Australien er med. Men du forstår altså alligevel godt, at de gerne vil være med til den fantastiske fest. Kom glad!

Vil du have inspiration, brugbare guides og underholdning? Så tilmeld dig nyhedsbrevet her.