14 situationer, kun os, der ikke kan svømme, kender

1. Vi hadede, når vores klassekammerater i folkeskolen valgte at holde deres fødselsdage i svømmehallen. Og det skete altså bare lidt for ofte! 

2. Nu hvor vi er voksne, kan vi tælle på én hånd, hvor ofte vi har været i svømmehallen de sidste ti år. Sommerferien 2015 eller deromkring var nok sidste gang, vi hoppede i badedragten og satte foden i en svømmehal.  

3. Vi har traumatiske minder fra svømmetimerne i folkeskolen. Den dag i dag er vi stadig mærket af alle de gange, vi har været lige ved at drukne foran hele klassen. 

4. Vores svømmelærer i folkeskolen fungerede nærmest altid som vores personlige livredder. Så vi skylder faktisk vores liv til svømmelærer Hanne. 

5. Når vi som små en sjælden gang imellem havde en lille succesoplevelse i svømmehallen, var det, fordi vi var godt pakket ind i svømmevinger, finner, svømmebælter og med et svømmebræt foran os. Gad vide, om vi kunne gøre brug af samme trick i dag som voksne? 

9. Vi kan måske godt lide at være på stranden eller ved vandet – men ét skridt for langt ud, og vi ser hele vores liv passere forbi vores øjne. ‘Ind igen, ind igen!’

10. På grund af vores manglende svømmeegenskaber er vi virkelig vant til at være den, der altid skal passe på alle andres ting og tasker på en strandtur. Godt, vi i det mindste kan være gruppens vagthund. 

11. Der går et sug igennem vores maver, hver gang vi ser en person blive skubbet i vandet i virkeligheden eller på tv. Skræk og rædsel! Det er jo det værste mareridt. 

12. Vi er ret trætte af at høre på, at svømning er livsnødvendigt. Vi krydser bare alle vores fingre for, at vi aldrig ender i havsnød. 

13. Og vi krydser også fingre for, at vi aldrig kommer til at se andre i problemer i vandet. For så er vi simpelthen færdige allesammen.

14. I det hele taget er vi trætte af belærende bemærkninger. “Det er et instinkt”, “det er ligesom at cykle”, “hvis du bare slapper af, så vil vandet bære dig”, “du skal bare strække arme og ben ud, og så går det”... Nej. Bare nej.