selfie | kvinde | solbriller | selfitis
© iStock

Tager du mange selfies? Her er 14 tegn på, at du nok bør skære ned på det

13. Jeg kigger tit på mine selfies for at få det godt med mig selv

16. april 2018 af Helene Hyldgaard-Jensen

Vi kender det vist allesammen godt. Vi laver noget sjovt eller har en god hårdag, og derfor kan vi på ingen tid vende vores smartphone, starte kameraet og klikke – bum, så har vi taget en selfie. 

Siden smartphonen og de sociale medier blev til en udbredt ting i verden, har vi haft sindssygt travlt med at poste de bedste oplevelser og vinkler af os selv på de sociale medier. Dog viser en undersøgelse, som er lavet af American Psychiatric Association, at hvis du tager for mange selfies om dagen, så lider du måske af ‘selfitis’.

Hvis du kan genkende disse 14 tegn fra undersøgelsen, så lider du måske af selfitis: 

1. Jeg kan bedre slappe af i mine omgivelser, hvis jeg tager en god selfie. 

2. Jeg tager selfies som et trofæ af mine minder.

3. At dele et af mine selfies er en form for konkurrence mod mine venner og kollegaer.

4. At tage forskellige slags selfies får min sociale status til at stige.

5. Jeg poster meget ofte selfies på de sociale medier for at opnå mange likes og kommentarer. 

6. Jeg benytter redigeringsprogrammer for at få mine selfies til at blive pænere end andres. 

7. Jeg får meget opmærksomhed ved at poste selfies på de sociale medier.

8. Jeg føler mig mere populær, når jeg lægger en selfie ud på nettet.

9. Jeg forventer, at mine venner bakker mine selfies op (via likes og kommentarer). 

10. Jeg føler mig mindre stresset, når jeg tager selfies.

11. At tage mange selfies gør mig glad med det samme.

12. Jeg bliver mere positiv omkring mit udseende, når jeg tager selfies.

13. Jeg kigger tit på mine selfies for at få det godt med mig selv.

14. Jeg føler mig udenfor min vennegruppe, hvis jeg ikke tager selfies.

Selvom det er skønt at tage selfies en gang i mellem, bør det ikke være højdepunktet for dagen – hvis det er, du føler, at det tager overhånd, kan du altid hive fat i din læge eller en psykolog. 

Vil du deltage i konkurrencer, læse flere spændende artikler og nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Læs mere fra samme kategori