Nytårsfest
Er du vil med nytår? © Getty Images

11 ting, der gør, at nytårsfejringen aldrig bliver så fed, som vi planlægger

Du føler dig pludselig meget single klokken 00, når du er omringet af kærestepar, som alle kysser hinanden...

21. december 2022 af Ida Hagsholm Jonassen

1. Du er allerede træt, inden klokken slår 00. Og din eneste tanke er: ‘Vil det være uhøfligt at gå i seng klokken 00:05?’

2. Efter en treretters menu, kransekage og diverse snacks (saltstænger) glæder du dig over, at du alligevel ikke tog den helt stramme kjole på. En udspilet mave er bare uundgåelig nytårsaften. 

3. Det er som, om dit nytårs-outfit bare aldrig rigtigt bliver helt godt. Og desværre er det en aften, der altid bliver dokumenteret i form af billeder, så du senere kan bladre igennem alle dine tragiske nytårskjoler. 

4. Du har en evig frygt for, at en raket pludselig vælter under affyring, og at den flyver direkte mod dig. ‘Jeg ser bare fyrværkeriet herfra... bag hækken og med sikkerhedsbriller på.’

5. Den mega fede nytårsfest er bare aldrig lige så fed, som du forestiller dig. ‘Hvorfor er nytår altid lidt en skuffelse?’

6. Du kan i virkeligheden slet ikke fordrage kransekage, men skal alligevel altid tvinge et stykke ned, når klokken slår 00. Sukker med sukker på bliver aldrig en favorit. 

7. Du får aldrig rigtigt hoppet ind i det nye år. Det kan måske mere beskrives som et halvhjertet hink. 

8. Du finder stadig konfetti og serpentiner fra nytår rundt omkring i din lejlighed i juni måned. Det stads er bare umuligt at få væk. 

9. Nytårsstiletter og et flot trægulv er en meget dårlig kombi... Dog er det også meget nederen, hvis dit længe planlagte outfit skal ødelægges med sneakers eller strømpesokker. Suk. 

10. Der er minimum én, som bliver aaaalt for fuld! Efter en flaske champagne, velkomstdrink(s) og vin til maden kan det godt være svært at gå lige. 

11. Du føler dig pludselig meget single klokken 00, når du er omringet af kærestepar, som alle kysser hinanden... Trejdehjul længe leve.