Kvinde der overtænker
Er du også en overtænker? © Getty images

7 ting, du helt sikkert har tænkt igennem (mange gange), hvis du er en overtænker

Når du skal tidligt op næste morgen, og du tænker på, om de seks alarmer, du har sat på din telefon, nu også er nok til at vække dig...

2. juni 2022 af Ida Hagsholm Jonassen

1. Når du overtænker en gammel, pinlig episode igen og igen ooog igen! Du kan bare ikke glemme dengang i 7. klase, hvor du kom til at slå en prut, lige da hele klassen var mussestille, og ALLE kiggede hen på dig. 

2. Når du ligger i din seng og tænker så meget på, at du skal falde i søvn hurtigt, at du rent faktisk ikke KAN falde i søvn... Og du allerede har prøvet at tælle får, meditere og tømme hovedet for forstyrrende tanker (umuligt). 

3. Når du overtænker enhver samtale, du skal have med din chef. Du har tænkt alt for meget over, hvordan du skal fortælle din chef, at du blive nødt til at få fri tidligere onsdag — om tre måneder... 

4. Når du tænker alt for meget over dit tøjvalg. ‘Hvad nu hvis det regner, og jeg bliver helt kold og forkølet? Og hvad hvis Sanne tager den samme top på som mig? Og hvad hvis jeg kommer til at sætte mig på græsset i mine hvide bukser, så de bliver helt grønne?!’

5. Når du ved, at du skal tidligt op næste morgen, og derfor ligger i din seng og tænker på, om de seks alarmer, du har sat på din telefon, nu også er nok til at vække dig... ‘Altså, hvad nu hvis du sover igennem dem? Burde du bede naboen om at ringe på dørtelefonen klokken 06, bare for en sikkerheds skyld?’

6. Når du fuldstændig gennemtænker, hvordan du skal hilse på din nye kærestes forældre for første gang. ‘Skal jeg give hånd? Er vi på krammer? Hvad hvis jeg giver hånd, og de krammer? Akavet!’ 

7. Når du overtænker de jobmuligheder, du har som 40 åring, selvom du kun er 20 år og stadig har sabbatår. ‘Hvad nu hvis jeg lige pludselig som 40 årig finder ud af, at jeg vil være dyrelæge, men jeg så har uddannet mig inden for marketing?!’